Staten kan ikke erstatte retssikkerhed med AI
Resumé
Vi har brug for mere fakta og forskning i debatten om kunstig intelligens i den offentlige forvaltning. Stærke interesser presser på for at skære i den offentlige sektor med AI som begrundelse, men ingen ved, hvor mange jobs vi kan spare, og hvor mange nye vi får brug for. Der er alvorlig risiko for kollaps i kritiske forvaltningsområder, hvis politikerne igen bliver fristet til at spare, før den nye teknologi er på plads. Vi har brug for mere viden, men vi har i endnu højere grad brug for, at beslutningstagere lytter til de forskere og eksperter, som rent faktisk ved noget om offentlig forvaltning, digitalisering og AI. Kun ved at kombinere solid viden med kernemedarbejdernes viden og massive investeringer i nye løsninger, kan vi lykkes med at indfri de enorme ambitioner og sikre borgernes retssikkerhed og tillid, skriver HK Stats formand, Heidi Juhl Pedersen i dette indlæg.
– ”Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens.”
(Jungesen, 2025).
Sådan lød den klare ambition sidste år fra statsminister Mette Frederiksen (S). Kunstig intelligens kan, ifølge statsministeren, være med til at frigive hænder – ikke mindst i det offentlige. Siden har mange politikere stemt i med høje ambitioner for, hvad den kunstige intelligens (AI) kan bidrage til af besparelser, og i valgkampen 2026 har flere politiske partier og interesseorganisationer koblet mulige milliard-besparelser i offentlig administration med potentialer i kunstig intelligens. Eksempelvis foreslog Venstre at spare yderligere 4,5 milliarder på offentlig administration ved bl.a. at styrke digitaliseringen og brugen af kunstig intelligens i virksomhedernes indberetninger til det offentlige (Lund, 2026). Midt i det står de medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at løse de opgaver, som skiftende politiske flertal har vedtaget, at de skal prioritere.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).