At se kræft
Sensorisk ekspertise i AI-assisteret brystkræftscreening
Resumé
Denne artikel analyserer, hvad der sker med radiologisk faglig ekspertise, når AI-systemer implementeres i screening for brystkræft. På baggrund af deltagerobservation i en dansk mammografiscreeningsenhed, påbegyndt ca. seks måneder efter implementeringen af AI-systemet, undersøger artiklen, hvad der karakteriserer mammaradiologers visuelle og sensoriske ekspertise – den rumlige og tidsmæssige læsning, den kropsligt forankrede visuelle hukommelse, den konkrete fornemmelse af ansvar – og hvad der sker med disse dimensioner af faglig praksis i mødet med et system, der ‘ser’ på en fundamentalt anden måde. Analysens afsæt er sensorisk antropologi med særligt fokus på professionelt tillært synsevne som en kompleks, socialt forankret og kropslig kompetence. Artiklens argument er, at teknologiimplementering, der overser disse dimensioner af menneskelig ekspertise, risikerer at undergrave selve det faglige grundlag, som screeningsprogrammerne hviler på – en gradvis udvikling, der ikke fanges af kvantitative effektmål.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
