Kompetencer, tempo og fordeling
Generativ AI og den kompetencebaserede forhandlingslogik i den danske model
Nøgleord:
Generativ kunstig intelligens, Den danske model, Kompetenceudvikling, Automatisering, ArbejdsmarkedsreguleringResumé
Artiklen analyserer mødet mellem generativ kunstig intelligens (GenAI) og den danske arbejdsmarkedsmodel. Den centrale pointe er, at mens arbejdsmarkedsinstitutioner i høj grad former, hvordan GenAI integreres i arbejdslivet, kan teknologien samtidig udfordre visse institutionelle forudsætninger, som dele af modellen hviler på. Artiklen identificerer tre strukturelle udfordringer for den kompetencebaserede forhandlingslogik: en udligningseffekt, der potentielt underminerer kompetencebaseret lønforhandling; en tempofortælling, der delegitimerer de forhandlingsprocesser, hvorigennem kompetencer prissættes; og et fordelingsproblem, der opstår, når mulige produktivitetsgevinster skal fordeles. Artiklen bygger på en illustrativ analyse af anbefalingerne fra Lønmodtagernes AI-panel og Dansk Industris positionspapir AI for alle. Analysen viser, hvordan arbejdsmarkedets parter oversætter generativ AI til velkendte institutionelle rammer, samtidig med at centrale strukturelle spændinger forbliver uadresserede. Jeg viser, at generativ AI ikke blot udfordrer arbejdsmarkedets institutioner udefra, men kan ændre de strukturelle betingelser, den kompetencebaserede forhandlingslogik bygger på.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
