Chauffører under overvågning
Algoritmisk ledelse og statens infrastrukturelle magt i europæisk vejgodstransport
Nøgleord:
Algoritmisk ledelse, Vejgodstransport, Fartskrivere, Infrastrukturel magt, OvervågningResumé
Algoritmisk ledelse betegner den udvikling, hvor arbejdet i stigende grad organiseres gennem digitale systemer, der fordeler opgaver, måler præstationer og håndhæver regler via data. Fænomenet er tydeligt i platformøkonomien, men præger i dag også en lang række traditionelle sektorer. I europæisk vejgodstransport kan man følge en særlig lang og konsekvent udviklingslinje: fra analoge fartskrivere til digitale og ’smarte’ fartskrivere, GNSS‑baserede vejafgifter og grænseoverskridende databaser. Disse teknologier gør mobilitet til et måleligt, prissat og kontrollerbart objekt. Analysen viser, hvordan tid, rum og data, en tid-rum-data-triade, gradvist bliver en fælles infrastruktur for både virksomheders logistik og sta�tens regulering. Det skaber dobbelte konsekvenser: på den ene side beskyttelse gennem sikkerhed og arbejdstidsregler, på den anden side intensivering gennem tempo, overvågning og ansvarsforskydning.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).