Skærme, samarbejde og inklusion på hybride arbejdspladser
Resumé
Skærmmedieret mødeteknologi har åbnet op for arbejdsmodeller, der teoretisk set kan øge fleksibiliteten og fremme samarbejde på tværs af faglige, organisatoriske og geografiske skel. Praksis viser imidlertid, at skærmbaserede interaktioner ofte hæmmer medarbejdernes kommunikation, samarbejde og inklusion – og hermed også deres trivsel (Camilleri et al., 2023). Denne kronik vil argumentere for, at skærmbaserede møder kan vanskeliggøre eller hæmme den proces, hvor medarbejdere under fysiske møder udvikler sociale relationer, opbygger tillid og finder et fælles fodslag. Ved at trække på både nyere og ældre forskning fokuseres der på, hvordan fraværet af fælles fysiske rammer og muligheden for nonverbal kommunikation præger arbejdspladsens sociale dynamik, medarbejdernes velbefindende og deres kreativitet og produktivitet. Kronikken udspringer af forskningsprojektet, ”Ledelse af diversitet på hybridt organiserede arbejdspladser”, på Copenhagen Business Academy, der undersøger, hvordan digital mediering påvirker relationer, trivsel og inklusion på arbejdspladsen.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).