Når acceleration former arbejdstiden

Forfattere

  • Cecilie Kampmann
  • Thomas Presskorn-Thygesen
  • Vibeke Kristine Scheller

Nøgleord:

Acceleration, Temporalitet, Arbejdstid, Hartmut Rosa

Resumé

I de seneste år er den tyske sociolog Hartmut Rosas (1965-) arbejde i tiltagende grad blevet fremhævet som et prægnant bud på en overordnet samfundsdiagnose, og igennem udviklingen af særligt begrebet om acceleration har Rosa været dagsordenssættende for populære diskussioner af det senmoderne menneskes forhold til tid som en knap ressource. På trods af denne samfundsdiagnoses popularitet og forbindelse til det moderne arbejdsliv er Rosas teori imidlertid ikke i nævneværdig grad blevet omsat i mere konkrete undersøgelser af tid i nutidige organisationsstudier. I denne artikel indkredser og diskuterer vi derfor, hvorledes Hartmut Rosas overordnede teoriapparat kan informere konkrete analyser af arbejdsrytmer, tid og indflydelsen fra digitale teknologier i moderne organisationer. Dette overvejende teoretiske bidrag støttes af empiriske eksempler fra to forskellige kvalitative studier af henholdsvis den private medicinalbranche og det offentlige sygehusvæsen, hvor arbejdstiden bliver omformet og accelereret på forskellig vis. Mere specifikt fremhæver vi her, hvorledes Rosas begreber kan hjælpe os med at fokusere på (a) synkronisering af arbejdsopgaver, (b) digitale teknologiers indflydelse på medarbejders tidsbudgetter og (c) forskellige former for både ufrivillig og tilvalgt deceleration.

Downloads

Publiceret

2023-11-23

Citation/Eksport

Kampmann, C., Presskorn-Thygesen, T., & Scheller, V. K. (2023). Når acceleration former arbejdstiden. Tidsskrift for Arbejdsliv, 25(3), 69–83. Hentet fra https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/141977

Nummer

Årg. 25 Nr. 3 (2023): Tid og Arbejde

Sektion

Artikler

Licens

Copyright (c) 2023 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).