’Udseende betyder alverden’ - Frisøruddannelsen og oplæringen til æstetisk arbejde
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134750Nøgleord:
Erhvervsuddannelse, Frisører, Æstetisk arbejdskraft, Æstetisk arbejdeResumé
I løbet af frisørelevers uddannelse bedømmes og klassificeres elever ofte i forhold til, om de er ”frisørtyper”. Det sker med reference til arbejdsmarkedets krav. De trendsættende frisørsaloner gør brug af de ansattes udseende som led i deres branding. De kommende frisører lærer således allerede under uddannelsen, at en frisør sælger mere end blot faglige og tekniske færdigheder. Frisøruddannelsen involverer også elevernes fysiske fremtoning og stil. På baggrund af obersvationer af undervisningssituationer og interviews med lærere og elever udforsker artiklen, hvordan der på uddannelsen foregår en forhandling om, hvad der kendetegner en frisørtype og hvordan eleverne reagerer på kravet om at gøre sig genkendelige som ’rigtige frisørtyper’. Artiklen konkluderer, at når branchens krav om ’æstetisk arbejdskraft’ finder vej ind i uddannelsen, så opløses skellet mellem det professionelle og det personlige/private på måder, som balancerer på en knivsæg mellem omsorg og grænseoverskridende indblanding.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).