Mellem bløde visioner og hårde betingelser

– et perspektiv på en del af universitetsfusionerne på AU

Resumé

Danmarks videregående uddannelsessektor blev i løbet af nullerne markant forandret gennem en række institutionssammenlægninger. For Aarhus Universitet blev universitetsfusionerne i 2007 startskuddet til en fuldstændig omkalfatring. Universitetet skulle rykkes fra selvgroet provinsuniversitet til optimeret internationalt universitet. Projektet var grandiost, men virkeligheden ramte med en omfattende fyringsrunde i 2014. For medarbejderne på Aarhus Universitet førte fusionerne til mere end et årti med tilbagevendende organisatorisk forandring og usikkerhed, herunder et antal budgetkriser hvor masseafskedigelser, også af fastansat videnskabeligt personale, blev et vilkår i arbejdslivet, som den enkelte skulle leve med og forholde sig til. Denne tilstand af forandringer og usikkerhed satte i perioden tydeligt præg på arbejdspladsvurderinger og tilfredshedsundersøgelser. I det følgende reflekterer jeg over processen, som den så ud fra mit perspektiv som tillidsrepræsentant ved fakultetet Science and Technology (ST), der eksisterede i perioden 2011 til 2020. Fakultetet var en fusion af sektorforskningsfakulteterne, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF), og det gamle naturvidenskabelige fakultet (Nat). Senere blev Ingeniørhøjskolen i Aarhus fusioneret ind i fakultetet. Jeg beskriver, hvordan de visioner og faglige udviklingsmuligheder, der var stillet medarbejderne i udsigt i fusionsprocessen, blev vanskeliggjort af for store forskelle i rammebetingelser, manglende langsigtet økonomisk frirum og regulære nedskæringer.