Enhedsgymnasium eller parallelt ungdomsuddannelsessystem?
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130012Nøgleord:
Erhvervsuddannelser, Komparativ analyse, Historisk institutionalisme, Sverige, DanmarkResumé
Denne artikel analyserer den historiske udvikling af erhvervsuddannelsessystemerne i henholdsvis Danmark og Sverige i et forsøg på at forklare, hvorfor Danmark og Sverige valgte hver sin erhvervsuddannelsesmodel. Når de svenske og danske erhvervsuddannelser er interessante at sammenligne, er det bl.a. fordi de repræsenterer henholdsvis en skolebaseret og en oplæringsbaseret model samtidig med, at de to lande på en række andre områder ligner hinanden. Denne kombination af ligheder og forskelle repræsenterer en god mulighed for at blive klogere på de historiske betingelser og dynamikker, som ligger indlejret i de to idealtypiske modeller. Hensigten med komparationen er ikke at diskutere fordele og ulemper ved de to landes erhvervsuddannelsessystemer, men tværtimod at vise, at hvad, der anses for den ideelle model, varierer afhængig af periodespecifikke forhold, erhvervs- og uddannelsespolitiske målsætninger, samt samspillet mellem stat og arbejdsmarkedets parter i de respektive perioder. Artiklen anlægger et historisk institutionelt perspektiv på udviklingen.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).