Nye roller og opgaver på arbejdspladsen, hvis indflydelsen skal højnes

Resumé

Indflydelse associeres i arbejdsmiljøforstand ofte med forhold i den enkeltes arbejde: I hvilken grad har man indflydelse på, hvordan og hvornår man kan udføre sit arbejde? Nogle gange associeres det også med, om man har indflydelse over arbejdsforholdene på arbejdspladsen. Og om man har indflydelse på den mere overordnede udvikling af arbejdspladsen. Høj indflydelse som tegn på et godt arbejdsmiljø er veldokumenteret (Hvid 2009), men hvordan praktiseres høj indfl ydelse? Afsættet for denne artikel er IDA Arbejdsmiljøs konference d. 28. oktober 20201, hvor forskere, arbejdsmiljøfolk, ledere, og studerende mødtes for at gøres status på indflydelsen. I artiklen diskuterer vi indflydelse, som den blev fremlagt på konferencen, og de perspektiver, vi kan se i forhold til roller og opgaver – for ledere, medarbejderrepræsentanter og medarbejderne selv. Vi udfolder tre niveauer for indflydelse og diskuterer dem op imod en af præsentationerne på konferencen, nemlig Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune (JAC). JAC er flere år i træk udnævnt som Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads, og vi finder det interessant at diskutere, hvordan indflydelsen udfolder sig på denne roste, offentlige arbejdsplads, og de implikationer, vi kan ane i forhold til roller, opgaver og arbejdsmiljø. Det forskningsmæssige afsæt for at diskutere indflydelse er Karasek og Theorells velkendte krav/kontrol-model, som placerer kravene i arbejdet i den ene dimension, og graden af kontrol i/over arbejdet i den anden dimension. Deres studier viste, at det ikke entydigt er de høje krav, som konstituerer kvaliteten af arbejdsmiljøet, men at graden af kontrol er afgørende for, om høje krav opleves som belastende eller som et travlt og godt arbejdsmiljø. Kontrol i/over arbejdet dækker et samspil mellem vilkår i det ydre arbejdsmiljø og en subjektiv oplevelse af at have kontrol over egen arbejdssituation.