Samspil mellem arbejdsmiljøviden, muskelskeletbesvær og fysisk belastende arbejde

Er der brug for en særlig indsats og hvilke kommunikationskanaler kan benyttes?

Forfattere

  • Emil Sundstrup
  • Jesper Stejnicher Drongstrup Jensen
  • Ninna Maria Guldager Wilstrup
  • Ole Henning Sørensen
  • Mette Jensen Stochkendahl

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127050

Nøgleord:

Muskelskeletbesvær (MSB), Helbred, Arbejdsmiljøviden, Formidling, Forebyggelse

Resumé

Dette studie undersøger sammenhængen mellem muskelskeletbesvær (MSB) og a) viden om arbejdsmiljø og helbred blandt arbejdstagere med fysisk belastende arbejde og b) deres adgang til information om arbejdsmiljø og helbred. Derefter undersøges og diskuteres, hvorfra og i hvilket format information om arbejdsmiljø og helbred med fordel kan formidles til medarbejdere med og uden MSB. Artiklen gør brug af data fra en spørgeskemaundersøgelse hvor 2.119 medarbejdere med fysisk belastende arbejde svarede på spørgsmål om smerter i muskler og led, og kilder til og viden om arbejdsmiljø og helbred. Multivariable regressionsanalyser viste, at medarbejdere med MSB i større omfang havde både manglende adgang til information (odds-ratio=2,17; 95% konfi densinterval=[1,54-3,08]) og utilstrækkelig viden om arbejdsmiljø og helbred (odds-ratio=2,23; 95% konfi densinterval=[1,61-3,07]) sammenlignet med deres smertefrie kolleger. Medarbejdere med MSB fi k primært information om arbejdsmiljø og helbred via interne arbejdsmiljøformidlere på arbejdspladserne, men ønskede mere arbejdspladsnær information via kurser, undersøgelser på arbejdspladsen og kampagner. En fokuseret indsats for at få relevant viden om arbejdsmiljø og helbred formidlet til medarbejdere med MSB og fysisk belastende arbejde synes at have potentiale til at gøre en forskel.

Publiceret

2021-05-20

Citation/Eksport

Sundstrup, E., Jensen, J. S. D., Wilstrup, N. M. G., Sørensen, O. H., & Stochkendahl, M. J. (2021). Samspil mellem arbejdsmiljøviden, muskelskeletbesvær og fysisk belastende arbejde: Er der brug for en særlig indsats og hvilke kommunikationskanaler kan benyttes?. Tidsskrift for Arbejdsliv, 23(1), 46–65. https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127050