Emotionelle dimensioner i forskningsarbejdet

– involvering i forskning om studerende og psykosociale problemer

Forfattere

  • Mathias Hulgård Kristiansen
  • Trine Wulf-Andersen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v22i4.124213

Nøgleord:

Emotionalitet, Forskningsarbejde, Refleksivitet, Følelseshåndtering, Normer for følelser

Resumé

I artiklen undersøger vi betydningen af emotionelle dimensioner i kvalitativt forskningsarbejde. Artiklen er baseret på vores arbejde i et longitudinelt, kvalitativt forskningsprojekt, Studielivsprojektet (2018-21), der undersøger studieliv og psykosociale problemer i dansk videregående uddannelse. Projektet følger 47 studerende fra forskellige studieretninger på syv danske universiteter og professionshøjskoler, som alle har konkrete erfaringer med psykosociale problemer, spændende fra stressproblematikker knyttet specifi kt til studiet til helt brede sociale vanskeligheder og/eller egentlige kliniske diagnoser. Med inspiration fra Hochschilds forståelse af normer for og håndtering af emotionalitet i arbejdet (Hochschild, 1998) fokuserer vi i artiklen på, hvordan det påvirker os at bedrive forskningsarbejde i et felt, vi er involveret i på flere måder. Vi udfolder betydningen af emotionalitet i forhold til vores oplevelse af dilemmaer, belastninger og begejstringer i relationen til de studerende. Vi undersøger betydningen af emotionalitet i den direkte interaktion med de studerende, i efterbearbejdningen af samtalerne og i relation til de sociale og kulturelle normer for emotionalitet i forskningsarbejde.

Downloads

Publiceret

2021-01-17

Citation/Eksport

Kristiansen, M. H., & Wulf-Andersen, T. (2021). Emotionelle dimensioner i forskningsarbejdet: – involvering i forskning om studerende og psykosociale problemer. Tidsskrift for Arbejdsliv, 22(4), 40–55. https://doi.org/10.7146/tfa.v22i4.124213

Nummer

Årg. 22 Nr. 4 (2020): Arbejdslivets emotionalitet

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).