Hvordan antages kommunale beskæftigelsesprojekter at virke?

Forfattere

  • Julie Salado-Rasmussen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121523

Resumé

Kommunale beskæftigelsesprojekter har i en længere årrække været den primære indsatstype for ledige, men er blevet kritiseret for manglende beskæftigelseseffekt. Ved brug af virkningsevaluering undersøges det, hvordan kommunale beskæftigelsesprojekter antages at virke og under hvilke omstændigheder. Der konstrueres en programteori på baggrund af eksisterende litteratur og et casestudie af et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Programteorien består af seks mekanismer, som antages at være virksomme i forhold til at få borgerne i beskæftigelse, og tre moderatorer, som kan bidrage til at forklare de ofte begrænsede beskæftigelseseffekter.

Downloads

Publiceret

2020-08-07

Citation/Eksport

Salado-Rasmussen, J. (2020). Hvordan antages kommunale beskæftigelsesprojekter at virke?. Tidsskrift for Arbejdsliv, 22(2), 70–85. https://doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121523

Nummer

Årg. 22 Nr. 2 (2020): Når forskelle udfordrer i arbejdslivet – krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination

Sektion

Uden for tema

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).