Virksomheders sundhedsfremme

Frigørende eller umyndiggørende?

Forfattere

  • Gitte Isling
  • Sara Frøslev Nielsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v18i2.110869

Resumé

Medarbejderes sundhed anskues i stigende grad som en ledelsesopgave, som er betydningsfuld for virksomheders produktivitet. Sundhed kobles nemlig til produktivitet, som efterspørges i det moderne arbejdsliv. Sundhedsfremmende initiativer vinder derfor frem på mange arbejdspladser, og denne udvikling italesættes som ensidig positiv. Men hvad betyder det egentlig for medarbejderne, når arbejdspladsen blander sig i, om medarbejderne bør tage et stykke kage mere eller springe rødvinen over fredag aften? Denne kronik belyser det paradoks, der opstår, når medarbejderes sundhed bliver et fælles anliggende mellem medarbejder og virksomhed. Når sundhed på den ene side fremstår som en personalegode og på den anden side som en disciplinering af medarbejderes sundhedsadfærd, kan det både anskues som frigørende og umyndiggørende processer.

Downloads

Publiceret

2018-11-13

Citation/Eksport

Isling, G., & Nielsen, S. F. (2018). Virksomheders sundhedsfremme: Frigørende eller umyndiggørende?. Tidsskrift for Arbejdsliv, 18(2), 70–73. https://doi.org/10.7146/tfa.v18i2.110869

Nummer

Årg. 18 Nr. 2 (2016): Arbejde, krop og sundhed

Sektion

Kronik

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).