Indsatsledelse som profession

Spændingsfeltet mellem uddannelse og praksis

Forfattere

  • Mikkel Bøhm
  • Martin Thomsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v19i3.109063

Resumé

Artiklen stiller skarpt på udfoldelsen af en bestemt ledelsesfunktion – indsatsledelse. Gennem observation af de enkelte træningselementer i den formelle indsatslederuddannelse, samt gennem hjelmkameraoptagelser fra virkelige ulykker, analyseres ledelsesfunktionen med afsæt i indsatslederens situationsbedømmelse og ledelsesidentitet. Artiklen viser, at der opstår et gab mellem de reflekterende og refleksive metoder, der indlæres i det formelle uddannelsesprogram, over for den kompromisløse hverdagspraksis, som lederfunktionen bliver udfoldet i efterfølgende. Ledelsesfunktionen i hverdagen adskiller sig fra uddannelseskonteksten ved ikke udelukkende at være rettet mod at skabe mening om selve sagen, men i lige så høj grad diskursivt forhandler den enkelte leders magtposition på skadestedet.

Downloads

Publiceret

2017-08-01

Citation/Eksport

Bøhm, M., & Thomsen, M. (2017). Indsatsledelse som profession: Spændingsfeltet mellem uddannelse og praksis. Tidsskrift for Arbejdsliv, 19(3), 11–27. https://doi.org/10.7146/tfa.v19i3.109063

Nummer

Årg. 19 Nr. 3 (2017): Ledelse som profession

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).