Den portugisiske arbejdsmarkedsmodel under den neoliberale hestekur
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v17i3.109002Resumé
Kronikken belyser de strenge sparepolitikker, som er blevet gennemført i Portugal under den økonomiske og finansielle krise samt deres betydning for den portugisiske arbejdsmarkedsmodel. Hovedargumentet er, at politikkerne for at sikre konkurrencedygtige lønninger via devaluering og dereguleringen af velfærds- og arbejdsmarkedslovgivningen, som blev iværksat i forbindelse med Troika-interventionen, drastisk har svækket de elementer i den portugisiske arbejdsmarkedsmodel, der adskiller Portugal fra den liberale anglosaksiske model. Reformerne har endvidere medført, at Portugal er i en dyb økonomisk og social krise. Eftersom reformerne er del af EU's nye interventionistiske tilgang, fremhæver kronikken behovet for et øget fokus på genopbygningen af det sociale Europa, som kan være med til at sætte en stopper for de neoliberale sparepolitikker.Downloads
Publiceret
2015-09-01
Citation/Eksport
Lima, M. da P. C. (2015). Den portugisiske arbejdsmarkedsmodel under den neoliberale hestekur. Tidsskrift for Arbejdsliv, 17(3), 77–89. https://doi.org/10.7146/tfa.v17i3.109002
Nummer
Sektion
Kronik
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).