Revitalisering af Socioteknikken — social kapital, samarbejde og sociale relationer

Resumé

Socioteknikken har siden 1950'erne dannet rammen om en reformbevægelse med henblik på at skabe 'det gode arbejde'. En reformbevægelse som betoner vigtigheden af og muligheden for at udvikle et arbejdsliv der skaber både produktivitet og trivsel. Dette temanummer beskæftiger sig med nye udviklinger indenfor socioteknikken. S ocioteknikken har gennemgået en lang udviklingsproces siden 1950'erne. Det oprindelige fokus var som navnet antyder, at skabe et godt samspil mellem virksomhedens sociale og tekniske system. Men i Nor-den fik især Thorsrud og Emerys jobpsykologiske krav-som blandt andet vægter udvikling, indflydelse, mening og læring i arbejdet-stor indflydelse på det skandinaviske arbejdslivs udvikling. De dannede grundlaget for nye forestillinger om design af både jobs og organisationer. Denne forståelse var også et af de vigtigste grundlag for Karaseks Krav-Kontrol model, som siden 1980'erne har dannet den forståelsesmæssige ramme for arbejdet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø (se også Hvidet al. 2010; Hasle og Sørensen 2013). Disse krav udgjorde også et vigtigt grundlag for nye paragdigmer for arbejdet formuleret først som 'det gode arbejde' (Hvid 1991) og efterfølgende som 'det udviklende arbejde' (Hvid & Møller 1998). I de senere år er der gjort mange bestræbelser på teoretisk at forny socio-teknikken og Krav-Kontrol modellen. Dette må ses i lyset af udviklingen i det moderne arbejde, hvor de sociale relationer i høj grad er under opbrud og samtidig kommer til at betyde stadig mere for udførelsen af arbejdet. For eksempel ledes der i højere grad igennem selvledelse og selvansvarliggørelse, ligesom der med øget kundeorientering, virtualisering og nedbrydning af virksomhedens grænser ses en udvikling mod mere komplekse sociale relationer, hvor den enkelte i stadig højere grad skal udøve sit arbejde gennem relationer med andre mennesker, og i stadig mindre grad kan nøjes med blot at udføre de opgaver som bliver tildelt af ledelsen. Det har blandt andet resulteret i et øget fokus på betydningen af sociale relationer på arbejdspladsen for arbejdsmiljø, trivsel og opgaveløsning. Det kommer fx til udtryk i nye koncepter såsom social kapital og relationel koordinering (Kristensen et al. 2013; Hasle et al. 2010; Olesen et al. 2008; Gittel 2009). Men også i forskellige forsøg på at videreudvikle Krav-Kontrol modellen så den i højere grad inddrager de sociale relationer i arbejdet (se fx Hvid 2010). De to begreber har forskellige rødder og udspringer af forskellige erkendelsesinteresser. Mens social kapital primært henter inspiration fra Robert Putnams ideer om fælles normer og sociale netværk som en ressource på (lokal)samfundsniveau, er Jody Gitells begreb om relationel koordinering ud-