Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen

Resumé

Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen A rbejdslivsforskningen er i udpræget gradet forskningsfelt, som er empirisk funderet og som derfor gør brug af en me-get bred vifte af forskellige forskningsmetoder. Spændvidden går fra naturvidenskabelige og kvantitative metoders deskriptive karakter over en række kvalitative undersøgelsesformer og til direkte interventionsmetoder som blandt andet aktionsforskning. Denne variation og metodemæssige kreativitet i forskningen er naturligvis funderet i forskellige teoretiske inspirationer. Samtidig knytter der sig meget forskelligartede forskningsetiske ambitioner og idealer til forskellige former for arbejdslivsforskning. Med temaet om metoder i arbejdslivsforskningen ønsker vi at præsentere et udsnit af denne mangfoldighed. Artiklerne i dette nummer spænder således vidt, men deler også forskellige tematikker på tværs. En række af artiklerne for-holder sig således til, hvordan det studerede felt transformeres og aktiveres af forskningens aktiviteter. Kan forskningen for eksempel give det studerede felt mulighed for 'at blive noget andet' i forskningsprocessen? Hvad giver vi feltet og dets aktører mulighed for at blive og gøre med de metoder og interventionsformer vi vælger? Og hvad kan vi lære når feltet sparker igen og ikke vil som forskeren vil? Et andet tværgående tema er metodernes evne til at beskrive og håndtere den store kompleksitet, der karakteriserer arbejdslivsforskningens felter. Hvem skal spørges og involveres i vores undersøgelser-medarbejdere, brugere, borgere, sagsbehandlere, politikere, virksomheder, mellemledere, og topledere? Hvordan skal de spørges og involveres? Hvilke metoder kan kombineres og med hvilke muligheder og konsekvenser for vidensskabelsen? Og hvad betragtes i forlængelse af dette som valid, interessant og relevant viden? Et tredje tværgående tema er interessen for at tydeliggøre, hvordan forskellige teoretiske inspirationer og konceptualiseringer både kan befrugte den analytiske forståelse af det, arbejdslivsforskningen undersøger, men også helt grundlæggende have betydning for, hvilke metoder, der er relevante. arbejdslivsforskere, der arbejder med teorier og begreber, som omhandler feltet som sprogliggjorte magtrelationer, kan have brug for andre metodegreb end arbejdslivsforskere, der teoretisk forstår feltet som interagerende materialiteter. Samlet giver artiklerne i dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv et indblik i den metodemæssige mangfoldighed og kreativitet, som præger arbejdslivsforskningen. I det første bidrag "Auto-fotografi som metode-når medarbejdertrivsel er et sociomaterielt fænomen" sætter Mette Mogensen fokus på brugen af auto-fotografi som metode til at studere medarbejdertrivsel indenfor arbejdsmiljøforskningen. Med autofotografi menes, at forskeren lader informanterne selv tage billeder. Sædvanligvis forbindes denne metode med en organisationsæste-