Teamorganisering i studieretningsgymnasiet — mere selvledelse, mere standardisering?
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v15i4.108946Resumé
Denne artikel stiller skarpt på teamorganisering, der har været et af de helt centrale begreber i den række af reformer, der har haft til hensigt at modernisere uddannelsesområdet gennem de seneste 20 år. Disse reformer har bla. sigtet på at afmontere 'den privatpraktiserende lærer' og i stedet skabe selvledende organisationsmedarbejdere, der tager et bredere ansvar for hele organisationen. Artiklen undersøger, hvordan team oversættes og skaber forventninger om større frihed og øget selvledelse hos lærerne, samtidig med at team i praksis bringes i værk gennem en produktion af detaljerede standarder på det enkelte gymnasium. Hvor der i bestræbelsen på at opnå en større grad af selvledelse lægges vægt på lærernes øgede autonomi og kapacitet til selv fleksibelt at tage ansvar for helheden, så udvikles der i praksis en række standarder, der søger at forme og stabilisere dette ansvar ved fx at organisere teamets arbejde på særlige måder. Artiklen viser, at udviklingen fra regel- til kontekststyring ikke betyder færre standarder og mindre styring, men blot forskyder denne styring, som lokalt tager nye former og regulerer arbejdet på nye måder.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).