Nogle konsekvenser af Strukturreformen år 6 — det specialiserede socialområde

Forfattere

  • John Storm Pedersen
  • Sverri Hammer

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v14i4.108919

Resumé

Hvilke konsekvenser har Strukturreformen haft for medarbejdere, ledere og borgere på det specialiserede socialområde? Medarbejderne på det specialiserede socialområde er typisk fagprofessionelle: socialrådgivere, (social)pædagoger og andre fagprofessionelle. Lederne på området er typisk også fagprofessionelle med megen videre- og efteruddannelse. Borgerne på det specialiserede socialområde er udsatte børn og unge, handicappede, hjemløse og andre 'svage' borgere, som velfærdsstaten har en særlig forpligtigelse til at hjælpe. Med Strukturreformen overgik det specialiserede socialområde (DDS) fra amterne til kommunerne, hvorved området er et af de velfærdsområder, som Strukturreformen har påvirket mest. Strukturreformen har på DSS skabt en konflikt mellem især det professionelle og det bureaukratiske paradigme, hvor det bureaukratiske dominerer. Nogle centrale konsekvenser heraf for medarbejdere, borgere og ledere analyseres og diskuteres i artiklen.

Downloads

Publiceret

2012-12-01

Citation/Eksport

Pedersen, J. S., & Hammer, S. (2012). Nogle konsekvenser af Strukturreformen år 6 — det specialiserede socialområde. Tidsskrift for Arbejdsliv, 14(4), 48–67. https://doi.org/10.7146/tfa.v14i4.108919

Nummer

Årg. 14 Nr. 4 (2012): Arbejdsliv i den offentlige sektor

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).