Dokumentationskrav i folkeskolen — tidspres, krænkelse eller faglig udfordring?

Resumé

Lærere og ledere i folkeskolen har i de senere år været udsat for en øget mængde af krav til dokumentation og registrering. Dette er et led i New Public Management styringsparadigmet, som på dette felt kan siges at have skabt en ubalance mellem en bureaukratisk systemtænkning og den fagprofessionalisme der har kendetegnet folkeskolen. Dokumentation og registrering kan opleves som en belastning der tager tid fra kerneopgaven, men det kan også bidrage til stress fordi det-med Norbert Semmers begreb-er krænkende for selvværdet når der introduceres opgaver som opleves som illegitime. Artiklen belyser med elevplaner og kvalitetsrapporter som eksempel, at det omfang sådanne kontrolsystemer kan udgøre en psykisk belastning afhænger af oplevelsen af krænkelse. Det beskrives hvordan nogle skoler som et modtræk mod krænkelsen transformerer kravene til håndterbare pædagogiske redskaber. Dette modtræk kan være et element i at gøre nye styringsmåder mindre belastende, hvis kontrol og styring rettes mod at opnå bedre resultater gennem dokumentation af hvad man gør i stedet for at aftvinge dokumentation af måltal der opleves irrelevante.