Teknologier i arbejdslivet og teorier herom
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v14i3.108911Resumé
F orskningen i arbejdsliv og organisationer har siden Taylor og Ford været optaget af, hvordan man anvender teknologi, og hvorledes teknologier influerer på menneskers arbejdsliv, organisering og effektivitet. Teknologi er således et centralt element for arbejdslivsforskningen. Det er derfor oplagt for Tidsskrift for Arbejdsliv at stille skarpt på, hvorledes teknologi kan forstås og udforskes, og her står nyere teoridannelser som STS (Science- and Technology Studies) og ANT (Aktør-Netværk Teori) centralt. Dette temanummer af tidsskriftet har derfor disse teorier og deres anvendelse i studier af arbejdsliv som tema. I den såkaldte STS-tradition har man igennem 30-40 år på sociologisk, antropologisk og socialpsykologisk grundlag forsøgt at begrebsliggøre samspillet mellem teknologi, videnskab og samfund. STS udgør ikke et klart teoretisk perspektiv, men nærmere en række metodisk orienterede tilgange, som på forskellig vis og med forskellig vægtning lader sig inspirere af relationel filosofi (fx James 1909/1996 og Bergson 1946). På den
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).