Fagbevægelsen i vadestedet

Resumé

I dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på dansk fagbevægelses aktuelle politikog strategiudvikling. Hvad gør fagbevægelsen selv for at fastholde medlemstal og indflydelse? Hvilke indsatsområder prioriterer de højest? Hvilke redskaber og metoder bruger de i kampen-og hvad er forskellen på de forskellige strategier? Hvilken rolle spiller tillidsfolk og medlemmer? Det er spørgsmål som disse, der præsenteres og diskuteres i temanummerets fem artikler. Som et fælles omdrejningspunkt har vi bedt forfatterne om at komme med anbefalinger til, hvad de faglige organisationer kan gøre for at imødegå tidens udfordringer. I artiklerne tages problemstillingerne op inden for såvel LO., FTF. som ACområdet. Læser man bredt hen over artiklerne, bliver det tydeligt, at de faglige organisationer tager forskellige strategier i anvendelse. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige dele af fagbevægelsen politisk og strategisk kan lære noget af hinanden? Vi ønsker med temanummeret endvidere at undersøge, i hvilket omfang repræsentanter for fagbevægelsen selv oplever, at de kan bruge forskningen i fagbevægelsens politik. og strategiudvikling til noget. Som et eksperiment er artiklerne i dette temanummer derfor ikke kun blevet bedømt af videnskabelige bedømmere, men også af praktiske eksperter, dvs. politikere og praktikere, der har deres daglige virke i forskellige dele af dansk fagbevægelse. Deres bedømmelser vender vi tilbage til senere i indledningen. Forskningsfeltet Der har ikke i Danmark været en fast afgrænset forskningstradition omkring fagbevægelsens strategiog politikudvikling. Snarere kan man måske sige, at fagbevægelsesforskningen har fulgt de politiske konjunkturer og desuden været delt op i forskellige forskningsmiljøer, med forskellige erkendelsesinteresser og problemstillinger. I 1950'erne og 1960'erne var forskningsprojekterne om fagbevægelsen få og i hovedsagen koncentreret til studier af det danske aftalesystem, tillidsrepræsentantsystemet samt organisationssociologiske studier af faglige organisationer (Galenson 1955; Møller 1969). Der skulle ændrede politiske konjunkturer til, i form af bevægelser blandt vesteuropæiske arbejdere og studerende, før end fagbevægelsesforskningen fik bredere fodfæste i videnskabelige miljøer. Heraf udvikledes interessen for studiet i 'arbejderbevægelsens historie' og dens nutidige muligheder, også for at styrke fagbevægelsens magtpositioner og lønarbejderne i samfundet. De magtpotentialer og samfundsreformerende perspektiver, der lå i fagbevægelsens politik dengang, inspirerede til både konkret aktionsforskning (Nielsen et al. 2003), samt til bredere synteseagtige teoretiske analyser af de faglige organisationers politik og diskussion af deres strategier (Meidell et al. 1978; Ibsen & Jørgensen 1979). I den mellemliggende periode har problemstillinger og fokus for forskningstraditionerne skiftet, hvad dette nummer udmær. Tidsskrift for arbejds liv, 13 årg. ¥ nr. 1 ¥ 2011