Fra lommepengedøtre til kontormus — køn og klasse på kontor fra 1900 til 1960
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v12i2.108862Resumé
Det centrale analysefelt i denne artikel er den proces, hvorigennem kønnede jobs skabes. Artiklen tager udgangspunkt i kontorfaget, der frem til 1920'erne var et mandsdomineret fag, men gennem det 20. århundrede udviklede sig til at blive et typisk kvindefag. Artiklen undersøger en række faktorer, der hver på deres måde bidrog til denne udvikling. Tråde trækkes tilbage til det 19. århundredes kvindekamp om bla. retten til uddannelse og til et såkaldt respektabelt erhverv. I artiklen vises det, hvorledes denne kamp blev sammenvævet med en kamp om at definere forskellige dyder og kompetencer som værende knyttet til henholdsvis mande. og kvindekønnet. Artiklen viser desuden, hvordan forskellige institutioner som eksempelvis fagbevægelse, arbejdsgiverorganisationer, kvindeorganisationer mv. spillede en aktiv rolle i kampene om på den ene side at definere kvindelighed og på den anden side at kategorisere kontorarbejdet. Med udgangspunkt i en analyse af to erindringer illustreres det, hvorledes de tilbudte subjektspositioner blev mødt med henholdsvis accept og modstand.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).