Transformativ forskningsmetode — belyst gennem et projekt om mødefacilitering

Forfattere

  • Ib Ravn

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v12i1.108857

Resumé

Mange forskere ønsker givetvis, at deres forskning kan bidrage til arbejdslivets eller organisationers udvikling. Men der findes ikke mange metoder, der tillader os at gøre det gennem selve forskningsprocessen. I et nyligt gennemført forsknings- og udviklingsprojekt om bedre møder benyttede vi en såkaldt transformativ metode, der netop tilstræber forbedring af praksis gennem forskningsindsatsen. Metodens faser er de klassiske, men med en pragmatisk-normativ drejning: Vi starter med en teori om, hvordan et praksisfelt kunne se ud, hvis det fungerede meget bedre end nu (in casu: en teori om bedre møder). Derudfra afleder vi konkrete, handlingsanvisende hypoteser, som vi tester i et eksperiment i samarbejde med feltets praktikere. Vi evaluerer på sædvanlig vis, modificerer teorien og bliver klogere på, hvordan det skal gøres bedre næste gang.

Downloads

Publiceret

2010-03-01

Citation/Eksport

Ravn, I. (2010). Transformativ forskningsmetode — belyst gennem et projekt om mødefacilitering. Tidsskrift for Arbejdsliv, 12(1), 051–066. https://doi.org/10.7146/tfa.v12i1.108857

Nummer

Årg. 12 Nr. 1 (2010): Metoder i arbejdslivet

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).