Fishbonemetoden — hvilke ben er der i den?

Forfattere

  • Ole Henning Sørensen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v12i1.108856

Resumé

Når man igangsætter eller evaluerer en intervention, er det oplagt at udarbejde en teoretisk model for, hvorfor og hvordan interventionen burde fungere. Hvordan skulle man ellers vide, om det er selve interventionen, ydre faktorer eller implementeringen, der er årsag til, at man når eller ikke når det ønskede resultat? En programteoretisk evaluering er et forsøg på at holde styr på dette, og årsags-virkningsforklaringer er centrale for programteorier. Fishbonemetoden er en metode til at udarbejde årsags-virkningsdiagrammer, og den kan derfor støtte op om udarbejdelsen af en programteori. Metoden burde både kunne øge forståelsen af interventionen og det arbejde, som udføres på arbejdspladsen. Men hvad kan man i realiteten håbe at nå frem til med en sådan metode, når man involverer medarbejdere og ledere?

Downloads

Publiceret

2010-03-01

Citation/Eksport

Sørensen, O. H. (2010). Fishbonemetoden — hvilke ben er der i den?. Tidsskrift for Arbejdsliv, 12(1), 035–050. https://doi.org/10.7146/tfa.v12i1.108856

Nummer

Årg. 12 Nr. 1 (2010): Metoder i arbejdslivet

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).