Psykisk arbejdsmiljø - indledning

Resumé

Psykisk arbejdsmiljø Indledning L ike it or not-psykisk arbejdsmiljø er hot! Der er i Danmark sket et skred i opfattelsen af psykisk arbejdsmiljø i de sidste 10 til 20 år (Kristensen 2007). Hvor der tidligere var omfattende modstand mod at tale om psykosociale problemer på arbejds pladsen, ses det nu nærmest som en nødven dighed. Nogle af motiverne er klare. Både stat og arbejdsgivere ønsker at nedbringe sygefraværet; virksomhederne ønsker at fastholde medarbejdere; og medarbejdere ser i stigende gradet psykisk sundt og udviklende arbejde som noget nær en menneskeret. Den tilsyneladende konsensus har dog sine sprækker og modsigelser. Således havde allerede det såkaldte metodeudvalg, der skulle lægge grunden for arbejdstilsynets praksis på området, sine problemer. Man skulle finde et kompromis, der både tilgodeså det psykiske arbejdsmiljø og statens interesse i at regulere området og bevarede ejernes suveræne ledelsesret. Udvalgets rapport, der kom i 1998, havde en opdeling af det psykiske arbejdsmiljø i to hovedgrupper: den ene omfattede bla. problemer med baggrund i ledelsens overordnede beslutninger og samspillet mellem ledelsen og de ansatte, mens den anden gruppe bla. omfattede problemer med udspring i selve arbejdsprocessen, dens metoder og/eller fysiske rammer (Metodeudvalget 1998). arbejdstilsynet kan i prin cippet spørge om alt, men må kun gå ind i sager fra sidstnævnte gruppe. Parterne forsvarer denne rapport med næb og klør, selvom dens opdeling af det psykiske arbejdsmiljø næppe er logisk holdbar. Det er et politisk kompromis: det psykiske arbejdsmiljø er også et politisk spørgsmål, indlejret i stærke interesse-og magtstrukturer. Hvorfor er den psykiske eller mentale side af arbejdet blevet så fremtrædende eller på trængende? Vi mener, at svaret dels kan fi n des i ændringer i selve arbejdets karakter og organisering, dels i nogle bredere samfundsmæssige ændringer: i reguleringen af ar bejdet, i institutioner og i hverdagslivet og dets normer. Som en overordnet tendens beskæftiges færre mennesker i de traditionelle primære og sekundære sektorer: industri, landbrug, fiskeri mm., og flere beskæftiges i den højst uhomogene tertiære sektor med 'serviceerhverv'. Stadig flere arbejder med symbolarbejde og menneskelige relationer frem for materiel produktion. Derved kommer der mere vægt på kognitive, emotionelle og sociale kompetencer. Med globaliseringen af markeder og skær pet konkurrence underlægges arbejdet stadig hyppigere ændringer, ofte med ugen nemskuelig baggrund. Organisationer ind går i stadig nye konstellationer med kon kurrenter, leverandører og kunder. Sammenhæng og grænser bliver mere fl ydende og uklare, og netværksmetaforen bliver ofte brugt (Castells 2003; Wittel 2001). Det kræver fleksibilitet af organisationen og om-