Sundhed og sygdom — sundhedsfremme og nedslidning på arbejdet

Resumé

Man kan blive syg af at arbejde-det er velkendt. Men kan man også blive sundere af at gå på arbejde? Det er på arbejdspladsen, at vi tilbringer en stor del af vores aktive hverdagsliv, så spørgsmålet er, om arbejdspladsen kan være sundhedsfremmende? Og hvad er sundhedsfremmende og sundhedsskadelige arbejdspladser i dag, hvor arbejdets trusler mod sundheden i vores del af verden handler mere og mere om stress, udbrændthed og psykisk nedslidning? Og hvor sundt er det at arbejde i sundhedssektoren, hvor man om noget sted burde have viden om sygdom og sundhed i arbejdet? Disse spørgsmål sætter vi fokus på i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Frem for at fokusere på forbindelsen mellem arbejdsmiljøet og de skadelige effekter på helbredet alene, ønsker vi at belyse både det sundhedsnedbrydende og det sundhedsfremmende ved arbejdet. Vægten i forhold til sundhed og sygdom har hidtil ligget på at undgå sygdom og skader gennem forbedringer af arbejdsmiljøet. I dette temanummer ønsker vi at inddrage andre perspektiver, som handler om det sunde i arbejdet og sunde livsprocesser i arbejdet hos de arbejdende. Det er en udfordring at fl ytte perspektivet fra det sundhedsnedbrydende til det sundhedsfremmende i arbejdet og arbejdspladserne. Forskningen i det, som kan kaldes sunde livsprocesser i arbejdslivet, kalder på andre perspektiver, for eksempel forskning i læring og organisationskultur, som sætter fokus på ressourcer, muligheder og kreativitet. Det er perspektiver som forsøger at se arbejdet ikke kun som forbrug og nedslidning af arbejdskraften, men som mulighed for livsudfoldelse, menneskelig udvikling, trivsel og sundhed. Et sådan skifte kræver, at arbejdet betragtes udfra et sundhedsbegreb, der er bredere end det medicinske sygdomsbegreb, der betragter sygdommen som adskilt fra den syge og dennes erfaringsverden-og fra et eventuelt 'sygt arbejde'. Et afsæt for forskningen i sundhed i arbejdet kan tages i hverdagslige sundhedsforståelser, selvom de ikke er tilstrækkelige i sig selv. Hverdagslige sundhedsforståelser indebærer, at sundhed ikke er absolut, men relativ i forhold til forskellige livsomstændigheder og livsstrategier. Sundhed og sygdom er subjektivt erfarede, tolkede og konstruerede tilstande og indgår i menneskers aktive håndtering af deres liv. Tværfaglig psykosocial og medicinsk forskning har i dag sat fokus herpå for eksempel i behandlingen af kræft. En hverdagslig sundhedsforståelse tager sit afsæt i menneskers bestræbelser på at skabe og konstruere deres egen sociale virkelighed, lige så meget som på at reproducere den. Hverdagslivet har mange aspekter af lyst og udfordringer samt krav og magt, hvori sundhed kun indgår som et delaspekt. Hverdagsforståelsen af sundhed, og det vil