Selvteknologier — magt og styring i det ny arbejde

Resumé

D e nye ledelses- og organisationsformer sætter mennesket-eller rettere de menneskelige ressourcer-i centrum. Den moderne medarbejder er ansvarlig, innovativ og kreativ. Hun er selv i stand til at oversætte stadigt skiftende krav fra omgivelserne til håndterbare krav i eget arbejde. Og hun er forandringsparat og interesseret i stadig at udvikle sig. Virksomheden ønsker sig hele og autonome mennesker, som anvender og udvikler deres ressourcer med henblik på at gavne virksomhedens overordnede mål. Samtidig afblæses interessekonfl ikten mellem arbejdsgivere og medarbejdere; medarbejdernes tilbydes autonomi og selvrealisering, og virksomheden udvikler sig og profiterer af den menneskelige kreativitet. Dette er jo mildest talt en revolution set i forhold til det industrielle arbejdes fokus på kontrol og konflikt. Her udøvedes kontrol enten via direkte overvågning i Fayols billede, indbygget i produktionsteknologien som Braverman påpegede det, eller via forskellige former for måleteknologi. Det ny scenario er et regime, hvor tillid frem for mistillid er herskende, og hvor tidligere tiders forarmelse af arbejdet er afløst af et udviklende arbejde. Denne meget positive vignet har været om drejningspunkt for diskussionen om det moderne arbejdsliv i de seneste 10-15 år. Spørgsmålet er, om der reelt er tale om autonomi og myndiggørelse, eller der er en langt mere avanceret form for styring af individerne på spil? Og giver det overhovedet mening at stille et sådant spørgsmål? At der ikke er tale om et entydigt rosenrødt billede er-med den nærmest epidemiske udbredelse af stress i arbejdslivet-uden for diskussion. Kritiske røster har peget på, hvordan selvrealisering snarere bliver en tvang endet tilbud, og hvordan den øgede individualisering også betyder, at individet i stigende gøres ansvarligt for både sin egen og virksomhedens succes. Det er blevet en pligt at realisere sit eget potentiale. En af tidsskriftets mest læste og refererede artikler er således Jesper Tynells: Det er din egen skyld (Tynell 2002), en artikel der stiller skarpt på den selvdisciplinering og den selvforståelse, som nye diskurser om medarbejderen er med til at skabe. Andre peger på, at det store fokus på udvikling af egne potentialer, og den bestan dige søgen i sig selv, udøver et pres på in di videt. De peger på, at der etableres et men neskesyn, som bygger på en fusion af ny religiøse og manage mentorienterede for ståelser. Karen Lisa Salamon taler om 'Mar keds gørelse af kultur og kosmologi' (Salamon 2002). Og Kir sten Marie Bovbjerg påpeger, hvordan NLP (Neuro Linguistisk Programmering) tek nikker anvendes i personlige udviklingskur ser for alt fra rengøringsmedarbejdere og tillidsmænd til topledere (Bovbjerg 2003). Samtidig har der hele tiden været 'konservative' røster til at minde os om, at denne trend kun gælder små dele af arbejdsmar-