Flexicurity
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v9i4.108629Resumé
D en danske flexicurity-model, der kombinerer et fl eksibelt arbejdsmarked med social tryghed, har udviklet sig til en eks portsucces. Opnåelsen af fl exicurity gennem reformer af ansættelsesbeskyttelsen, ar bejdsmarkedspolitikken og velfærdssystemer ne er gjort til genstand for politisk diskussion og reformer så forskellige steder som i USA, Chile, Japan, Frankrig, Tyskland, Sverige, Portugal og Spanien. Den store eksponering hænger også sammen med, at in ternationale organisationer som OECD, ILO og EU-kommissionen ynder at referere til det 'gode' danske eksempel på fl exicurity som et alternativ til den liberale angloamerikanske vej. er efterhånden blevet et kvalitetsstempel for den danske arbejdsmarkedsmodel svarende til, hvad lurmærket engang var for dansk smør. Og hvad er det så den danske fl exicuritymo del kan? Ifølge beskæftigelsesministeren er modellen medansvarlig for, at: ¥ Danmark er blandt de lande i EU, der har den højeste beskæftigelse og laveste arbejdsløshed ¥ Danske lønmodtagere ligger helt i top internationalt, når de svarer på, hvordan de opfatter deres jobsikkerhed ¥ Danmark ligger også helt i top internationalt, når lønmodtagerne svarer på, hvor tilfredse de er med deres job Beskæftigelsesministeren sammenligner den danske flexicurity med humlebien. Ligesom humlebien i teorien ikke burde kunne fl yve, så burde det danske arbejdsmarked heller ikke efter gængs teori kunne fungere. Med de relativt høje ydelser burde det være umuligt at få så mange i arbejde. Alligevel styrer Dan mark ifølge beskæftigelsesministeren igen nem stride økonomiske konjunkturer, mens andre EU-lande er hårdt ramt. I dette nummer har vi sat os for at trænge om bag festtalerne og komme tættere på 'humlebiens' hemmeligheder samtidig med, at vi med artiklerne lægger op til også at undersøge om det billede, beskæftigelsesministeren maler af fl exicurity-modellen, nu også svarer til virkeligheden. Thomas Bredgaard, Flemming Larsen og Per Kongshøj Madsen lægger ud med en oversigtsartikel, som tager fl exicurity-begre bet under behandling. Forfatternes udgangspunkt er et ønske om at skabe større klarhed over samt videreudvikle et begreb, der er på alles læber både politisk og i forskningsverdenen. Artiklen beskæftiger sig dels med begrebets historiske oprindelse og dets videre udvikling. De ser på, hvordan og hvorfor det danske arbejdsmarked i international sam menhæng er blevet udnævnt til at være det bedste eksempel på flexicurity. Og dels be skæftiger forfatterne sig med en videreudvikling af begrebet fl exicurity, hvor forskellige kombinationer af sikkerhed og fl eksibilitet analyseres. Denne del af artiklen munder ud i en analysemodel, der gør det muligt at rubricere forskellige lande i relation til deres placering i forskellige fl exicu-
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).