Teknologi og arbejde

Forfattere

  • - Redaktionen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v9i3.108621

Resumé

T eknologi var et helt centralt tema for arbejdslivsforskningen i 1970'erne og 80'er ne. Forskningen var stærkt inspireret af marxismen. Marx' studier viser på forbilledlig vis, hvordan teknologien transformerer ar bejdet, og i Marx' perspektiv er produktionsmidlernes udvikling også afgørende for sam fundsformen, herunder for etablering af forskellige klasser-som hans berømte citat illustrerer: "The hand-mill gives you society with the feudal lord; the steam-mill with the industrial capitalist" (Marx 1955). Den teknologiske udvikling var overskriften for en bred forskningsindsats, der arbej dede med temaer som kvalifi kationer, overfl ødiggørelse og arbejdsmiljø. Det var en kritisk forskning med udgangspunkt i de aktuelle samfundsforhold. 1970'erne og 80'erne var bå de her og i andre industrialiserede lande præ get af arbejdskonfl ikter. Konflikter omkring indførelse af ny teknologi førte til, at grund laget for hele fag forsvandt, og det skab te diskussioner af den dekvalificering og overfl ødiggørelse, som den teknologiske ud vikling medførte, eksempelvis på dagblade og bryggerier. Andre konflikter handlede om det nedslidende og skadelige arbejdsmiljø, som var følgen af den teknologiske ud vikling. Fagkritiske rapporter såsom Malerrapporten fra 1972 er et godt eksempel herpå. Et fjerde tema blev bragt på dagsordenen med Harry Bravermans arbejde og monopolkapital. Han pegede på, at teknologiudviklingen ikke kun handlede om økonomisk rationalisering, men snarere om arbejdsgiverens for søg på at vinde kontrol over arbejdet på bekostning af arbejderne (Braverman 1974). Også denne forståelse havde resonans i samtidens konfl ikter. Typografkonfl ikten kunne i høj grad ses som dagbladejernes forsøg på via indførelse af ny teknologi at bryde typografernes magtpositioner. Kritikken af teknologideterminismen betødet nyt vendepunkt for forskningen i teknologi og arbejde. Den tyske industrisociologi— med Kern & Schumann (1970) som prominente figurer-havde været inspirationskilde for megen dansk forskning. Den var præ get af en forestilling om at man ud fra stu dier af den teknologiske udvikling kunne udsige konsekvenserne for arbejdet-og var altså teknologideterministisk. Denne de terminisme blev imidlertid modsagt af em piriske undersøgelser. Først og fremmest blev David Nobles studier af, hvordan NCC maskiner udvikledes i en politisk proces banebrydende (Noble 1979). Med teknologideterminismens 'død' åbnedes nye horisonter for forskning. Diskussioner om indfl ydelse på den teknologiske ud vikling blev centrale, og forskningen præ gedes af studier af, hvordan teknologien for medes i sociale processer samt af studier af forskellige gruppers indflydelse på udvik-

Downloads

Publiceret

2007-09-01

Citation/Eksport

Redaktionen, .-. (2007). Teknologi og arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv, 9(3), 5. https://doi.org/10.7146/tfa.v9i3.108621

Nummer

Årg. 9 Nr. 3 (2007): Teknologi og arbejde

Sektion

Indledning

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).