Indledning

Resumé

Balancen mellem arbejdsliv og familieliv-eller manglen på samme - har gennem snart mange år været på dagsordenen, både i den politiske debat og i arbejdslivsforskningen. Det skyldes blandt andet Danmarks høje erhvervsfrekvens for kvinder samt ikke mindst den kendsgerning, at frekvensen er høj est for kvinder i den fødedygtige alder (Dan marks Statistik). Selvom Danmark også er førende, når det gælder udbudet af børneinstitutioner, føler mange 'selverhvervende' kvinder (som de blev kaldt indtil for nog le årtier siden) sig stadig fanget i 'dobbeltarbejdet' (en anden term fra en ikke så fjern fortid). Inden for de sidste 20-30 år har også fl ertallet af småbørnsfædre fundet ud af, at deres rolle i familien kunne være en anden end forsørgerens. Men stadig er mænd i alderen 30-39 år den gruppe på arbejdsmarkedet, der arbejder allermest (ibid.), og derfor oplever også stadig fl ere småbørnsfædre, at de har problemer med at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Tidsskrift for Arbejdsliv har tidligere taget temaet "arbejdsliv og familieliv" op i forskellige sammenhænge. I 1999 udgav vi et temanummer om "Virksomhedens sociale ansvar" (Kold mfl. (red.)), hvor især en artikel af Tine Rostgaard om familievenlige arbejdsmarkedsstrategier i europæisk perspektiv var relevant. I temanummeret om "Køn og arbejdsliv" fra 2003 (Hansen mfl . (red.)) behandlede Sidsel Lond Grosen & Karen Il Wol Knudsen samt Helle Bach & Peter Sidelmann temaet i artikler med cases fra henholdsvis tre store koncerner og centraladministrationen. Endelig drøftede Helle Holt i et temanummer fra 2003 om det fleksible arbejde (Bottrup mfl . (red.)), hvorvidt indflydelse på egen arbejdstid er en løsning på problemer med tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv, samt om der er forskel på betingelserne herfor i mande- og kvindedomineret arbejde. Når redaktionen nu har valgt at udgive et helt temanummer om "Balancen mellem arbejdsliv og familieliv", skyldes det især tre forhold i tiden, der er med til at give temaet ny aktualitet. For det første det stigende fokus på stress som et samfundsmæssigt problem, hvor balancen mellem arbejde og andet liv er en central faktor. Selvom sammenhængen mellem lang arbejdstid og stress ikke er entydig (som det også fremgår af fl ere af temanummerets artikler), er det i denne forbindelse interessant, at arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) for nyligt kunne vise, at Danmark er det land i OECD, der i perioden 1995-2006 har haft den største stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget. Denne udvikling gør i hvert fald ikke temanummeret mindre relevant. Temaet "Stress" vil desuden få en selvstændig be - handling i næste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv, der udkommer i juni 2007. En anden årsag til temanummerets aktualitet skal findes i arbejdslivets forandring hen imod øget decentralisering, individualisering, fleksibilitet, grænseløshed osv., som meget tyder på, er med til at skærpe balanceproblemerne. Det skaber behov for ny viden og nye strategier samt ikke mindst for en differentiering af viden og strategier tilpasset arbejdsmarkedets forskellige målgrupper.