Lange og skæve arbejdstider — kan øget indflydelse bedre balancen?
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v9i1.108605Resumé
arbejdstidens tilrettelæggelse er et af de forhold i arbejdslivet, som har størst indfl ydelse på privatlivet. Artiklen undersøger, hvilken rolle arbejdstidens længde og placering samt graden af indflydelse på placeringen af arbejdstiden spiller for oplevelsen af balance mellem arbejde og privatliv. Desuden undersøges, hvordan oplevelsen af balance mellem arbejde og privatliv ser ud i forskellige familie-typer og for ansatte i stillinger med potentielt grænseløst arbejde sammenlignet med ansatte i andre stillinger. Artiklen konkluderer, at øget indflydelse på placeringen af arbejdstiden har en positiv, men ret begrænset virkning, og ikke ser ud til at kunne mindske de negative konsekvenser af lange og uregelmæssige arbejdstider. Hvis balancen mellem arbejde og privatliv for alvor skal bedres, er det derfor nødvendigt at mindske arbejdstiden for de mest belastede grupper og at reducere arbejdet på 'skæve' tidspunkter mest muligt.Downloads
Publiceret
2007-03-01
Citation/Eksport
Albertsen, K., Kristensen, T. S., & Pejtersen, J. (2007). Lange og skæve arbejdstider — kan øget indflydelse bedre balancen?. Tidsskrift for Arbejdsliv, 9(1), 61. https://doi.org/10.7146/tfa.v9i1.108605
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).