Rejsen gennem ingenmandsland — eller kunsten at være (mellem)leder i forbindelse med organisatorisk transition1

Resumé

I det, som er blevet kaldt Strukturreformens anden bølge, der ruller fra 2007, tages der for alvor livtag med den konkrete håndtering af reformens krav om bedre, billigere og mere gennemskuelig offentlig opgaveløsning (Pedersen 2004). Hvor hurtigt, hvor godt og hvordan denne proces kommer fra start afhænger meget af den måde offentligt ansatte og deres nærmeste ledere får afsluttet den 'gamle verden', skabt mening om den nye og udstukket veje for fremtiden. På den baggrund er artiklens fokus en bestemt relation, nemlig den mellem medarbejdere og de nærmeste ledere i en bestemt fase af en omfattende organisatorisk forandringsproces, nemlig transition. Med udgangspunkt i såvel forsknings- som mere populærvidenskabelig litteratur samt den mængde af udredningsmateriale mv., der udgives af eksempelvis Kommunernes Landsforening (KL), vil det blive belyst, hvordan netop denne relation i netop denne fase kan fremme eller hæmme Strukturreformens videre forløb.