Indledning

Abstract

S iden Brundtland-kommissionens rapport i 1987 har bæredygtighedsbegrebet været omdrejningspunktet for mange forskelligartede ideer, håb og visioner om en bedre fremtid, til det fælles bedste. Men bæredygtighedsbegrebet rummer også et civi lisationskritisk perspektiv, idet det ligger immanent i begrebet, at en fortsættelse af det udviklingsspor, der hidtil har formået at ska-be vækst og velfærd i samfundet, vil være for bundet med flere negative konsekvenser, end det vil kaste fordele af sig (Daly 1996). Forskningsinstitutioner, sociale bevægelser, NGO'ere, erhvervsorganisationer, fagforeninger og stort set alle betydningsfulde transnationale policy-institutioner har ta get bæredygtighedsbegrebet til sig og givet det en kolossal diskursiv styrke. 'Bæredyg tighed' er blevet en samlende vision for lokalsamfunds udvikling, erhvervsvirksomhe ders udvikling, nationers udvikling, internationalt samarbejde og det globale samfunds udvikling. De mange interessenter i be grebet 'bæredygtighed' har gjort begrebet bredt og rummeligt uden nogen stor stringens. Dog er der nogenlunde enighed om at identificere følgende tre dimensioner i en bæredygtig udvikling: Miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Selv om begrebet bæredygtighed er bredt og rummeligt, har arbejdet, som dog er en gan ske betydningsfuld faktor i det moderne liv, kun i meget begrænset omfang fundet sig en plads i den arena, begrebet bæredygtighed har åbnet. Der har kun været en begræn set interesse for, hvorledes arbejdet og dets udvikling bidrager til at forstærke bæ redygtighedsproblemer, og hvordan ændringer i arbejdet kunne bidrage til at fremme bæredygtighed. rsagerne til denne un derprioritering kan være mange, men ge nerelt har mange moderne sociologers "afsked med arbejdssamfundet" (Habermas 1985) i de seneste 20 år bidraget til at reducere arbejdstemaets rolle i samfundsvidenska belige diskurser. Dette temanummer er et lille bidrag til at råde bod på denne reduktion. Efter redaktionens opfattelse er det påtræn gende at modvirke denne reduktion, bå de af hensyn til arbejdets udvikling og af hen syn til bæredygtighedsbestræbelsernes chan ce for succes. arbejdet er således en cen tral faktor i alle bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner: Miljøet er stærkt påvirket af produktionen og dermed også af det arbejde, hvorigennem pro duktionen udføres. De arbejdendes produktive aktiviteter, sociale relationer, transportmønstre, viden, ideer og kreativitet er af stor betydning for miljøet. Dermed opstår der en snæver vekselvirkning imellem mil jømæssige forandringer og forandringer i arbejdslivet. Prioritering af miljømæssige spørgs mål på samfundsplan og i virksomhe der ne kan også være kilde til udfordringer i ar bejdslivet-både når der drøftes beskæftigel se og arbejdsorganisering. De sociale forhold er også stærkt påvirket af arbejdets kvalitet. arbejdet er årsag til marginalisering, livstruende udbytning, sygdom, overforbrug, ødelæggelse af familier og flytning af rigdom til de i forvejen rige. En indsats for en større social bæredygtighed med mere sundhed, mere integration og større sikkerhed må nødvendigvis også