"Verdens bedste hjælperordning"? Et arbejdslivsperspektiv på brugerstyret hjælp
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v8i1.108531Resumé
I løbet af 70'erne opstod der en lokal forvaltningspraksis i rhus kommune, der gjorde det øko nomisk muligt for fysisk handicappede at ansætte private personlige hjælpere, som et alterna tiv til at bo på institution eller have kommunal hjemmehjælp. rhus-ordningen, der siden blev landsdækkende, blev hjulpet frem af handicap-ungdomsoprøret og det samfundsmæssige opgør med den statslige særforsorg og dens mammutinstitutioner. Af-institutionaliseringen var en individualiseringsproces i handicapomsorgen, som indebar en sideløbende individualisering af omsorgsarbejdet. De nye personlige hjælpere blev privatansatte og autoritetsforholdet i omsorgsrelationen blev vendt om. 'Klienter' blev til arbejdsgivere og de offentlige omsorgsarbejdere til private tjenestefolk. Det brugerstyrede omsorgsarbejde indebærer en afkobling af omsorgsarbejderne fra overenskomstbeskyttelse, arbejdsfællesskab og professionsbygning.Downloads
Publiceret
2006-03-01
Citation/Eksport
Munk-Madsen, E. (2006). "Verdens bedste hjælperordning"? Et arbejdslivsperspektiv på brugerstyret hjælp. Tidsskrift for Arbejdsliv, 8(1), 11. https://doi.org/10.7146/tfa.v8i1.108531
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).