Indledning

Resumé

Hvert andet nummer af Tidsskrift for AR-BEJDSliv er et tema-nummer og hvert andet er, som dette, et blandet nummer. Herved sikrer vi, at tidsskriftet i nogle numre kan fokusere på bestemte temaer, som vi finder er vigtige, og at vi i øvrige numre kan være åbne for den store bredde og variation, der findes indenfor arbejdslivsforskningen og i den tilhørende debat. Dette nummer viser, at bredden ikke kun gælder det tematiske indhold, men også bidragenes karakter. Her er tre af de tungere og længere artikler af forskere, men også to kronikker, en debatartikel, nyheder og et referat af redaktionens årlige møde med redaktionspanelet. Dertil kommer også en række anmeldelser. Dette nummer indeholder et norsk bidrag ligesom første nummer af tidsskriftet i år, der havde flere skandinaviske artikler. Denne praksis kunne give anledning til at overveje muligheden for at gøre tidsskriftet til et egentligt nordisk eller skandinavisk Tidsskrift for Arbejdsliv. Det kunne sikre tidsskriftet et bredere grundlag både hvad angår indhold og læsere, samt give en mere levende udveksling af viden og erfaringer mellem såvel de enkeltes landes forskere og praktikere som mellem de nordiske lande generelt. Som Preben Lindøes artikel heri viser, er der mange fælles træk i de nordiske landes regulering af feks. arbejdsmiljøet, og man kan i den forbindelse tale om en nordisk model. Det betyder, at mange af de erfaringer, der gøres i ét land, let kan forstås og inddrages i andre nordiske lande. Redaktionens holdning er dog, at et fælles nordisk tidsskrift ikke kan træde i stedet for det, du har i hånden. Det ville få en helt anden karakter end det nuværende og ville blandt andet skabe større afstand mellem de forskere, som overvejende skriver i det, og mange af de praktikere, som læser det. Den afstand vil vi hellere gøre mindre. Både de sproglige forskelle og forskellene i nationale kontekster udgør barrierer for formidling af forskning. De kommer oveni de sproglige og kulturelle barrierer, som i forvejen findes mellem arbejdslivets forskere og praktikere. Derfor vil vi fastholde tidsskriftet som et dansk forum for formidling og debat om arbejdsliv, men fortsætte med også at bringe artikler fra Norden eller det øvrige Europa, når vi finder noget vigtigt og interessant. Samtidig vil vi fremhæve, at tidsskriftets forfattere generelt er meget velorienterede om både den nordiske og den øvrige internationale forskning og diskussion inden for de felter, som de beskæftiger sig med. Det gælder selvom artiklerne handler om danske forhold. En indikation herpå er for eksempel Finn Wiedemanns artikel i dette nummer, hvor flertallet af referencer er udenlandske, selvom artiklen handler om danske læreres arbejdsforhold. Nummeret her består som nævnt af tre teoretiske artikler. For det første Finn Wiedemanns artikel, der tager tråden op fra andet nummer af tidsskriftet i år, der handlede om vilkårene i det moderne vidensarbejde. Lærergerningen har mange år på bagen, og