Fleksibilitet og solidaritet — nye arbejdsorganiseringers betydning for samarbejde og forhandlinger

Forfattere

  • Steen E. Navrbjerg

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v3i3.108350

Resumé

Nye former for fleksibilitet på arbejdspladserne har konskvenser, både for den enkelte medarbejder og for samarbejdet. Når andre fleksibilitetsformer introduceres, ændres de sociale relationer, og i den forstand er fleksibilitet ikke et ubetinget postivt begreb. For nogle ændres deres position og status i positiv retning, for andre i negativ retning. Med udgangspunkt i en analyse af fem industrivirksomheder præsenteres og diskuteres forskellige former for fleksibilitet, samt hvordan nye arbejdsorganseringer og fleksibilitesformer kan påvirke samarbejde og solidaritet på virksomheder. Afsluttende diskuteres, hvordan omverdenen giver muligheder eller sætter begrænsninger for implementeringen af givne former for fleksibilitet.1

Downloads

Publiceret

2001-09-01

Citation/Eksport

Navrbjerg, S. E. (2001). Fleksibilitet og solidaritet — nye arbejdsorganiseringers betydning for samarbejde og forhandlinger. Tidsskrift for Arbejdsliv, 3(3), 65. https://doi.org/10.7146/tfa.v3i3.108350

Nummer

Årg. 3 Nr. 3 (2001): Uden titel (3/2001)

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).