Indledning

Resumé

De forandringer af arbejdet, som finder sted i disse år, sætter også deres præg på arbejdsmiljøet. Fleksibelt arbejde, længere arbejdstider og hjemmearbejde betyder en opløsning af grænserne mellem arbejdsliv og fritidsliv, og sammen med løse ansættelsesforhold og udlicitering er det nu med til at tegne udviklingen i arbejdslivet. Det er imidlertid ikke blot arbejdets karakter og rammer, som ændres, men også de dynamikker, der former arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene. Derfor er der i stigende grad behov for at revurdere forståelser og strategier i forhold til arbejdsmiljøet. For det første kan det blive stadig vanskeligere at fastholde et arbejdsmiljøbegreb fokuseret på belastninger. Malet med den brede pensel kan man sige, at industrisamfundet med dets overvægt af mere eller mindre tayloriseret arbejde har sine arbejdsmiljøproblemer at slås med i form af røg, støj, møg, ensidigt gentaget arbejde mm. Og selv om hverken industrisamfundet eller disse arbejdsmiljøproblemer er et overstået kapitel, så melder nye forhold sig på banen i takt med at vi bevæger os i retning af det som nogle kalder et 'videnssamfund'. Det siges at vi som individer i højere grad kan skabe vores egen identitet. Vi bliver de primære iscenesættere af vores eget liv-udvikling af CV'et bliver vores livsprojekt. Men denne individualisering rummer også et konstant krav om tilpasning, udvikling, forandring og mangel på stabilitet. Disse visioner lægger et pres på den enkelte, som i stadig stigende grad kommer til udtryk som psykosociale belastninger, stress og en mangel på eller måske snarere jagt efter identitetsfølelse. For det andet sker der i takt med globalisering og strukturelle forandringer såsom udlicitering og outsourcing en forandring af de arenaer, hvor teknologi og arbejdsmiljø formes. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på den enkelte virksomhed med dens traditionelle sæt af aktører. Horisonten må udvides, så også samspil på tværs af organisationer og mellem nye aktørgrupper inddrages. Der kan derfor dels være brug for en revurdering af arbejdsmiljøbegrebet som sådan, dels for at udvikle nye forståelser af de dynamikker, der former arbejdsmiljøet. Dette kan give baggrund for nye bud på hvordan man i praksis arbejder med arbejdsmiljøforhold. Dette temanummer beskæftiger sig således med nye perspektiver på og strategier i arbejdsmiljøarbejdet. Hovedparten af artiklerne har deres rødder i forskningsprogrammet arbejdsmiljø & Teknologisk udvikling (AM&Tek)1, et tværfagligt og tværinstitutionelt program, som netop havde dette perspektivskifte som omdrejningspunkt. I det indledende essay reflekterer Klaus T. Nielsen over hvordan den skandinaviske arbejdslivsforskning har udviklet sig og peger samtidig på, hvor nye perspektiver kan være med til at styrke denne forskning. Forfatteren påpeger, at et væsentligt fælles kendetegn på tværs af den skandinaviske