Borgerløn eller aktivering? En diskussion af forskellige forståelser af "rettigheder og pligter" i historisk perspektiv
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108338Resumé
Den nye aktiveringsfilosofi i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siger: 1. At for at nyde må man yde og 2. At der til en rettighed hører pligter. Med de to principper i hånden afviser den officielle politik en ubetinget borgerløn som værende uretfærdig, fordi man med en borgerløn får en indkomst af staten uden at yde noget til gengæld, og fordi den er udtryk for en rettighed, hvortil der ikke er knyttet en rådigheds- eller arbejdspligt. Det er imidlertid denne artikels påstand, at problemet ikke er den ubetingede borgerlønsidé, men at det nuværende samfund ikke lever op til disse to grundprincipper, og at en ubetinget borgerløn tværtimod derfor kan ses som et middel til at få disse principper realiseret, at få skabt en større retfærdighed.Downloads
Publiceret
2001-03-01
Citation/Eksport
Christensen, E. (2001). Borgerløn eller aktivering? En diskussion af forskellige forståelser af "rettigheder og pligter" i historisk perspektiv. Tidsskrift for Arbejdsliv, 3(1), 57. https://doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108338
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).