Tidsskrift for Arbejdsliv er nu en realitet

Resumé

Det udspringer af det landsdækkende netværk Center for Studier i arbejdsliv (CSA) og ligger i forlængelse af det nyhedsbrev, CSA har udgivet siden 1994. Lanceringen af tidsskriftet er baseret på et økonomisk tilskud fra arbejdsministeriet samt et grundigt forberedelsesarbejde, som har stået på i de sidste to år. Hvad skal vi medet nyt tidsskrift i en verden, der i forvejen er fuld af tidsskrifter? Og hvad skal vi medet dansksproget tidsskrift i en tid, hvor forskerne gang på gang får at vide, at forskningen skal internationaliseres, og at publicering i udenlandske tidsskrifter er det, der for alvor tæller? Til trods for, at arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked er områder, som hastigt forandres, hyppigt debatteres i offentligheden, og i stigende grad udforskes, har der i Danmark hidtil ikke eksisteret et samlet og samlende forum for formidling og debat af forskningsresultater inden for dette område. Tidsskrift for Arbejdsliv har til formål at udfylde dette hul. Behovet er der-ikke blot hos forskerne, men også hos praktikere, organisationsfolk, politikere, undervisere og studerende. Vi vil lave et tidsskrift, der formidler forskning og faglig debat, og som gør det på en måde, så det vedkommer alle, der er interesseret i forandringerne i arbejdslivet og på arbejdsmarkedet. Nogle tendenser på det danske arbejdsmarked kan genfindes som globale. Andre er imidlertid snævert knyttet til særlige danske institutioner, traditioner og reguleringsformer. Derfor er der ved siden af et internationalt engagement behov for en styrket dansk offentlighed omkring arbejdslivet. Det er vigtigt, at forskning, som i hovedsagen refererer til specifikke danske forhold, også formidles på dansk, til en dansk kreds af aktører. arbejdslivsforskning er knyttet til tid, sted og menneskelige handlinger på en måde, som fx teoretisk fysik ikke er. Derfor et dansksproget tidsskrift. Formidling af ny viden og kritisk debat er tidsskriftets hovedformål. Men det er også et formål at sikre bredden i denne formidling og debat. Vi inviterer bidrag om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, uanset hvilken videnskabelig disciplin eller skole, de kommer fra. Og vi opfordrer til debat mellem forskere og praktikere på tværs af de forskellige miljøer og praksisfelter. Håbet er, at vi derigennem kan nærme os en dybere og mere tværvidenskabelig indsigt i forholdene. For at realisere disse mål har vi valgt følgende gennemgående struktur for hele tidsskriftet: Hovedindholdet i hvert nummer er fire eller fem faglige artikler, der formidler konkrete forskningsresultater eller andre former for forskningsbaseret er-