Uddannelse og læring i arbejdslivet

Resumé

Artiklerne i dette nummer er samlet indenfor temaet "uddannelse og læring i arbejdslivet". Begrundelsen for dette valg af tema er primært dets aktualitet i både arbejdslivsforskningen og i den praktiske arbejdspolitik. I den politiske diskurs fra Clinton og Blair til Nyrup har uddannelse i stigende grad været lanceret som svar på globaliseringen. Kan "vi", Danmark, ikke konkurrere på pris og stordrift, så må vi satse på viden, kvalitet og innovationer. Det er ganske vist ikke nyt at se på uddannelse som en konkurrencefaktor; således lå der også i 1950`ernes og 60`ernes humankapitaltænkning en sådan tankegang. Men i forskerverdenen og i den politiske diskussion var disse tanker altid i clinch med dannelsesmål, demokratiseringsmål eller sociale lighedsmål. - Det nye er således at uddannelse så massivt anerkendes som en vækst- og konkurrencefaktor - der anses for at være i stand til at trække sociale og humane mål med sig. I dag er det nærmest med en selvfølgelighedens jargon at uddannelserne i stigende grad underlagt markedsøkonomisk regulering; således også i regeringens "Rapport om voksen- og efteruddannelse", der blev offentliggjort i august, og som vi har en kommentar til i dette nummer. Uddannelse og læring er ikke blot som funktion eller instrument i stigende grad orienteret imod arbejdslivet; der er også sket en kraftig opvarmning af interessen for de læreprocesser og uddannelsesformer, som ligger på arbejdspladsen som sådan. Den såkaldte 'interne læring' antager i dag en betydelig størrelse. Det ses ikke blot inden den managementbølge, der besmykker sig med begrebet lærende organisation, som vi med artiklen af Bente Elkjær også kaster et kritisk blik på i dette nummer, men i lige så høj grad i bredere læringsaktiviteter i virksomhederne. Disses omfang og karakter kortlægges i artiklen af Claus Agø Hansen og Karsten B Andersen. Den stigende interesse for 'intern læring' skyldes blandt andet, at den i forhold til den eksterne uddannelse tilbyder et billigere alternativ med en højere umiddelbar nytteværdi. Det har betydning for forvalterne af de offentlige uddannelseskasser og for virksomhedernes ledere. Den interne læring er også et positivt alternativ for mange kortuddannede, som har negative erfaringer med skoleuddannelse, og som derfor er mere motiverede for læring på arbejdspladsen. Det skyldes, at den interne læring opleves mere anvendelig og foregår i tilknytningen til det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Mange af de øvrige medarbejdergrupper, som udvikler nye arbejdsværdier, lægger vægt på, at arbejdet tilbyder muligheder for udvikling og læring. Så både fra oven og fra neden er der interesse for selve arbejdspladsen som rum for læring. Det er således ikke uden grund at praksis-orienteret læring er kommet til at fylde meget i den pædagogiske debat, og at arbejdspolitik og uddannelsespolitik således også i god forstand er rykket tættere sammen. Vi er af den opfattelse, at både uddannelser og arbejdsliv i det lange løb vinder ved denne tættere forbindelse. Men man bør imidlertid advare imod en for harmonistiske forståelse af interesserne i arbejdslivsrelateret læring. Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen peger i deres artikel