Sprogforum og sprogpolitikken - hvad handlede vores mange kronikker om?

Resumé

Denne artikel bygger på et foredrag jeg holdt i anledning af Sprogforums 30-års jubilæum på AU Library, Emdrup, i januar 2024. Artiklen handler om hvad det er for nogle sprogpolitiske debatter der har fyldt Sprogforums kronikker siden 1994, hvor tidsskriftet startede. Der har været i alt 75 kronikker, og de fleste af dem handlede om en af de to hovedkampe i det danske sprogpolitiske landskab: kampen om fremmedsprogene i Danmark og kampen om dansk som andetsprog og om minoritetsmodersmålene. Der har også været en del kronikker af mere oplysende karakter, dvs. kronikker der bidrager til aftegning af hele feltet – fx japansk i Danmark, dansk tegnsprog, esperanto, tolkning, dansk som fremmedsprog i Danmark, eller skolearkitektur/læringsmiljø.

     Kronikkerne om fremmedsprogene i Danmark har især drejet sig om den mere og vanskelige situation for tysk og fransk, og man har klaget over nedskæringer, kvalitetsforringelser og lukninger af fag, samt strukturelle benspænd af forskellig slags. Der har været kritik af beslutningstagerne, med påpegning af manglende saglighed, og inkompetence. Kronikkerne om kampen om dansk som andetsprog og om minoritetsmodersmålene har bl.a. handlet om mere overordnede spørgsmål vedr. tosprogethed og omfattet kritik af det meget udbredte handicap-syn på tosprogethed. Det har været megen kritik af beslutningstagerne og samfundet diskurser om mennesker med indvandrerbaggrund i det hele taget. Man har talt om forskelsbehandling, diskrimination og racisme, og man har diskuteret flygtningebegrebet og betydningen af statsborgerskab. Artiklen fremhæver også at der er mange minoritetsmodersmål i Danmark, og at mange kronikker efterlyser en anerkendelse af dem.

     Endelig fremhæver artiklen at denne udvikling er en del af en mere global udvikling de sidste 30 år, der bl.a. handler om på den ene side det engelske sprogs stigende betydning som lingua franca rundt omkring i verden – samtidig med at vi måske skal takke EU for at tysk og fransk trods alt stadig spiller en rolle i vores uddannelsessystem. På den anden side kan man også konstatere en (begyndende) kamp rundt omkring i verden for anerkendelse af den faktiske sproglige mangfoldighed.