Med dette nummer af Slagmark ønsker vi at belyse middelalderen efter middelalderen. Hvordan perioden eller delelementer deraf er blevet fortolket, konstrueret, genanvendt og sat i nye sammenhænge i efterfølgende perioder.
Læs mere om Call for Papers #79: Middelalderisme. Middelalderen siden middelalderen
Den italienske filosof Giorgio Agamben er en af de mest læste og omdiskuterede nulevende tænkere. Hans provokerende teser om bl.a. undtagelsestilstand og nøgent liv har for længst bevæget sig ud over det filosofiske laboratorium, de blev udviklet i, og bliver nu anvendt indenfor en række kritiske discipliner og i den offentlige debat. I dette nummer af SLAGMARK har vi ønsket at trække os tilbage fra den udbredte anvendelse af Agambens begreber for i stedet at fokusere på, hvordan han udvikler disse begreber i sine filosofiske og idéhistoriske læsninger af alt fra antik filosofi, romerret, kirkefædre og oplysningsfilsofi til det 20. århundredes filosofi, kunst, skønlitteratur og poesi. Agamben udvikler sin filosofi gennem disse læsninger, og det er læsningerne, vi ser nærmere på i dette nummer. Ambitionen er, at vi således ikke blot kan komme til at forstå Agamben og hans kernebegreber og tænkning bedre, men også at vi derved kan kvalificere den omfattende brug af Agambens tænkning i dag.
Slagmark er Danmarks førende forskningstidsskrift for idéhistorie. Tidsskriftets mål er at formidle ny, oplysende og original forskning inden for alle grene af idéhistorien geografisk, kronologisk og metodisk til en bredere offentlighed.
Tidsskriftet Slagmark har eksisteret siden 1983. Det opstod i miljøet omkring Afdeling for Idéhistorie ved Aarhus Universitet, hvor det stadig har hjemme. Slagmark dækker hovedområderne indenfor den vestlige idéhistorie: Den filosofiske tænknings historie, de æstetiske ideers historie, de politiske, økonomiske og sociale ideers historie samt naturvidenskabernes idéhistorie.
