Sociale læringsprocesser i psykoedukation for traumatiserede flygtninge

Resumé

1. Indledning

I denne artikel vil vi undersøge læringsprocessen i psykoedukation, som den ser ud fra deltagernes perspektiv, dvs. deltagernes oplevelse af egen læring og af resultaterne af denne. Denne synsvinkel er vigtig at få med, måske især i en tid, hvor vi ifølge Leader (2008) har glemt betydningen af at lytte til hinanden.2 Det tæller ikke mere og tager også alt for lang tid, synes vi at mene ifølge Leader. Det er ikke videnskabeligt at lytte til folk – ifølge den evidensbaseringsbølge, der har ramt os på godt og ondt – og som monopoliserer videnskab til et koncept, der lader sig gennemføre som gentagende masseproduktion. Det er en metode, der er særdeles betydningsfuld inden for sit felt, medicinen, men som kun med stor vanskelighed lader sig anvende på læringsprocesser, idet ét af de mest betydningsfulde træk ved læring netop er kreativitet og innovation. I læringens verden vender tiden fremad som en strøm af muligheder, valg og krav om respons, der kommer mod os, og som vi er med til at skabe ved at deltage i den. Og deltagelse – under overskriften ‘autonomi’ for individet – er blevet et vedvarende element i organiseringen af det sociale liv i de moderne, kapitalistiske velfærdsstater, herunder også i den Nordiske model for velfærdsstat (se Goodin et al., 1999; Esping-Andersen, 1991). Men deltagelse er ikke i sig selv et plusord. Det kommer an på deltagelsens art og konsekvenser både for deltagerne og for andre. Det er derfor betydningsfuldt at lytte til deltagerne i læringsprocesser for at forankre læringen i deres opfattelse af, hvad der er vigtigt for dem. Undersøgelser af læringsprocesser, der strækker sig ud over den rent mekaniske gentagelse af indlært stof, må medtænke de lærendes egne mål og må skabe en forandring, der både tager afsæt i deres konkrete udfordringer i livet og i deres visioner om en bedre fremtid, dvs. deres håb. Der kan ikke være en god pædagogik, uden at denne rummer og skaber håb for en bedre fremtid – og bidrager til at give muligheder for at være med til at skabe denne (Freire, 1994).

I denne artikel beskrives deltagernes opfattelse af et psykoedukations-forløb. Det sociale i læringen spiller en særlig rolle for deltagerne og omfatter både underviserne og de øvrige deltagere i det fællesskab, der opstod i læringsprocessen, og i dennes relation til det omgivende samfund, som den søger at styrke deltagerne til at indgå aktivt og medskabende i. Læringen er dermed en del af dette omgivende samfund, og den sociale proces i læringen må ses som en aktiv handling i dette samfund.