Forandringslæring med autismediagnoser?

Resumé

Artiklen drøfter en række aktuelle spørgsmål omkring læring hos børn og unge med diagnoser inden for området autismespektrum-forstyrrelse. Der introduceres til en socialpraksisteoretisk forståelse af forandringslæring, der diskuterer forandring ikke kun i relation til en persons identitet, men også aktuelle og potentielle forandringer, når det gælder overskridelse af binær logik i autisme versus normalitet, samt i relation til at overskride individualiserede og dualistiske problem-forståelser af fejl og mangler ved det autistiske barn. Det illustreres, hvordan disse former for dualistisk tænkning er forankret i et medicinsk interventions-paradigme og i en individualiseret forståelse af læring. Gennem individuelle interviews og deltagerobservationer på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse på en produktionsskole følges især to unges ændringer i læring (Freja og Rasmus) i forskellige skole-kontekster. Frejas og Rasmus’ ændringer i læring, selvforståelse og tilhørsforhold perspektiveres med andre ASF-diagnostiseredes læring udforsket bl.a. gennem gruppeinterviews i regi af Asperger-foreningen. Artiklen byder således på et alternativ i form af at forstå forandringslæring som overskridende læring, med langt større vægt på de kollektive processer, der åbner for begreber om de diagnosticerede børns deltagelse, selvforståelse og tilhørsforhold i fællesskaber, meningsskabelses-processer, hvor udvikling af praksis også handler om at skabe mere bevægelige læringsrum med mulighed for (fælles) engageret deltagelse, og hvor fx Asperger-foreningen, lærere og skolebørns og unges fællesskaber samt forældrene er vigtige aktører i overskridelsen af marginalisering.