Det sociale bånd og følelser i menneskers interaktion Thomas Scheffs socialpsykologiske perspektiv på stolthed og skam

Resumé

I artiklen vil jeg redegøre for og diskutere socialpsykologen Thomas Scheffs teori om det sociale bånd, stolthed og skam, hvor fokus vil være på skamfølelsen, for herved at udfolde konsekvenserne af et sådant fokus i forståelsen af den sociale interaktion. Thomas Scheff udnævner skammen til at være den hyppigst forekommende og mest centrale følelse, idet den skabes i interaktionen via den kontinuerlige selvovervågning og -vurdering på grundlag af andres værdsættelse eller miskreditering (Scheff, 1990, 79; pp. 169-171). Det er blandt andet denne argumentation, jeg vil udfolde i artiklen ved at tage fat i specielt tre af Scheffs væsentligste inspirationskilder: 1) Goffman og dennes særlige blik for følelsesdynamikker i interaktionen – specielt forlegenhed/pinlighed, 2) C. H. Colleys teori om det sociale spejlselv og de selvmonitorerende processer, der leder til følelser af henholdsvis stolthed eller skam og 3) den psykoanalytiske forsker Helen Lewis’ begreb: følelsesfælder samt hendes sondring mellem den åbne, udifferentierede skam og omledt skam. Begge typer skamfølelse er uerkendte og skjulte.

I artiklen vil jeg på baggrund af Scheffs og Suzanne Retzingers fælles og individuelle arbejder desuden skitsere, hvordan disse sociale følelser influerer på menneskers sociale liv, og hvordan studiet heraf kan give en dybere indsigt i dysfunktionel kommunikation og interpersonelle konflikter. Scheffs teori om det sociale bånd, stolthed og skam rummer også en kobling mellem mikro- og makroniveau. Internationale konflikter tolker Scheff i lyset af det mønster, han karakteriserer som en skam-vredespiral. Han trækker således en parallel mellem konflikteskalering på det mellemmenneskelige niveau i familier og internationale konflikter på et makroniveau. Afslutningsvis vil jeg inddrage et eksempel på en sådan parallel via Scheffs analyser af Hitlers magtovertagelse i Tyskland og 2. verdenskrigs udbrud. Herved tydeliggøres, hvordan perspektivet kan bidrage med væsentlig indsigt i problemstillinger på makroniveau.