TIDLIG INTERVENTION I SPÆDBARNSFAMILIER - Forebyggende rådgivning og behandling gennem tre årtier

Resumé

Med udgangspunkt i den kliniske erfaring og forskning, der er opnået ved Center for Spædbørn (CFS) igennem de sidste årtier, vil nærværende artikel reflektere over centrale aspekter ved tidlig intervention i nyblevne familier. På baggrund af en større undersøgelse foretaget i CFS, fremhæves det, at den tidlige intervention i nyblevne familier ikke kun skal rettes imod traditionelt definerede risikofamilier, men at støtten skal tilbydes bredt. I behandlingsarbejdet med spædbørnsfamilier argumenteres der for at anskue familiens vanskeligheder ud fra et normalpsykologisk udgangspunkt, hvor en gennemgribende psykologisk forandringsproces synes at være en almengyldig bestanddel af forældreudviklingen hos begge køn. Følgelig anses det for hensigtsmæssigt, at behandlingen rettes mod morfar-spædbarn-triaden, da adskillige undersøgelser omkring faderskabet understreger den opfattelse, at begge køn ved et spædbarns fødsel er i en sensitiv og sårbar periode, hvor selv tilsyneladende mindre vanskeligheder kan udløse store problemer, som ofte også udspiller sig i eller belaster parforholdet. Endelig betones vigtigheden af at inddrage spædbarnet i behandlingen, da spædbarnet giver den trænede observatør informationer ikke blot om dets egen tilstand, men også er en væsentlig kilde til information om forældrenes ressourcer og samspil med barnet. Ud fra CFS’s erfaring har spædbarnets tilstedeværelse i behandlingsarbejdet en faciliterende og motiverende indflydelse på den samlede families udviklingsproces og udbytte af interventionen.