SPÆDBARNSPSYKOLOGI OG MEDFØDT DØVBLINDHED. Om hvordan spædbarnspsykologien kan bruges i forskning og klinisk arbejde med børn med alvorlige sociale, sproglige og kognitive funktionsnedsættelser

Resumé

Spædbarnspsykologien og forskning omkring mennesker med medfødt døvblindhed har mange berøringsflader. Den seneste årrække har arbejdet med børn med medfødt døvblindhed været inspireret af spædbarnspsykologien. Etablering og udvikling af det sociale samspil som forudsætning for kommunikation og sprog er af væsentlig betydning for denne gruppe mennesker. Det gælder temaerne etablering og regulering af kontakt, rytme og tempo, turtagning, fælles opmærksomhed mv., der illustreres med eksempler. Forskning omkring børn med medfødt døvblindhed kan være et bidrag til viden om almene spædbarnspsykologiske temaer, som f.eks. taktil opmærksomhed og motoriske mønstre i det tidlige samspil. Til sidst i artiklen vil forskning omkring børn med autisme blive præsenteret som et eksempel på en anden gruppe af børn, hvor spædbarnspsykologien har haft stor betydning. Denne artikel er relevant for klinikeren, der arbejder med personer med alvorlige sociale, sproglige og kognitive funktionsnedsættelser, og for forskeren, som interesserer sig for spædbarnspsykologi.