Ethnic Minority Mothers’ Experience of Community and Diversity in Collaboration with Their Child’s ECEC (Early Childhood Education and Care)
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v45i2.152011Keywords:
childcare, collaboration, ethnic minority, compulsory childcareAbstract
This study builds on existing research examining pedagogues’ involvement in children’s play. However, this study differs from the existing research, which often focuses on the various physical roles pedagogues take in or alongside children’s play. Instead, this article adopts an emotional perspective on pedagogues’ involvement in children’s play, exploring how pedagogues’ emotional approaches during play impact children’s communities and interactions. The theoretical perspective of the article is based on attachment psychology, primarily influenced by Stern, Fonagy, and Bowlby. The empirical basis consists of participant observations collected in an ECEC in Denmark, located in a so-called disadvantaged residential area. A thematic analysis of the empirical material has identified four themes: 1) A joyful presence, 2) Empathy in emotional states, 3) A safe foundation and 4) An absent presence. These four themes highlight the significance of pedagogues’ emotional approaches in children’s communities and play. The study suggests that pedagogues’ presence in children’s play seems to create a sense of security, forming a foundation for children’s mutual interactions and play. Additionally, the study indicates that as pedagogues’ emotional approaches become more present and intersubjective, they attain a different and more emotional significance for children’s mutual interactions.
References
Bergsland, M.D. (2018). Barnehagens møte med minoritetsforeldre; En kritisk studie av anerkjennelsens og miskjennelsens tilblivelser og virkninger [Doktorgradsafhandling]. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunns- og utdanningsvitenskap, Institutt for lærerutdanning.
Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101.
Bregnbæk, S. (2021). Questioning care: ambiguous relational ethics between a refugee child, her parents and the danish welfare state. International journal of inclusive education, 25(2), 196-209.
Brinkmann, S. (2015). Etik i en kvalitativ verden. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog (s. 463-478). Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Interviewet; samtalen om forskningsmetoden. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog (2. udg., s. 29-53). Hans Reitzels Forlag.
Bundgaard, H. & Olwig, K.F. (2018). Producing “good families and citizens in danish child care institutions. I: T. Thelen & E. Alber (red.), Reconnecting State and Kinship (s. 200-219). University og Pennsylvania Press.
EVA (2019). Obligatorisk læringstilbud – Håndbog til daginstitutioner. Udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet.
Gitz-Johansen, T. (2009). Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge: mere end bare sprog. Sproglaereren, (2), 16-19.
Gulløv, E. & Kampmann, J. (2021). Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4.
Hachfeld, A., Anders, Y., Kuger, S. & Smidt, W. (2016). Triggering parental involvement for parents of different language backgrounds: the role of types of partnership activities and preschool characteristics. Early Child Development and Care, 186(1), 190-211.
Holzkamp, K. (1998). Daglig livsførelse som subjektvidenskabeligt grundkoncept. Nordiske udkast, 2, 89-117.
Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordisk udkast, 33(2), 5-33.
Højholt, C. & Witt, G. (1996): Skolelivets Socialpsykologi – nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger.
Jensen, N.R., Petersen, K.E. & Wind, A.K. (2015). Daginstitutioner i udsatte boligområder; Pædagogisk udvikling i arbejdet med udsatte børn og familier; Et forsknings-og udviklingsprojekt. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Johansen, M.L. (2017). Velfærdsstaten set fra udsatte flygtningeforældres perspektiv; “Tillid” som markør for social inklusion. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3, 7-16.
Khawaja, I. (2013). Fællesskab som fællesgørende bevægelse? – muslimskhed, fælleshed og belonging. Psyke & Logos, 34, 510-539.
Kousholt, B.K. (2019). Betingelses-, betydnings- og begrundelsesanalyse – elevperspektiver på test som eksempel. I: L. Bøttcher, D. Koushold & D.A. Winther-Lindqvist (red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt (s. 237-261). Samfundslitteratur.
Kousholt, D. & Juhl, P. (2023). Etiske fordringer og dilemmaer i forskning med børn og familier. Situeret etik i praksisforskning. Nordiske Udkast – Tidsskrift for kritisk samfundsforskning, 51(1).
Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv. Ph.d.-afhandling ved Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
Kousholt, D. (2007). Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv. Nordisk Udkast, 2.
Krogstad, K. (2020). Barnehagelæreres oppfatninger om muslimsk barneoppdragelse. BARN – Forskning om barn og barndom i Norden, 37(2), 9-23.
Kryger, N. (2015). Det intensiverede samarbejde mellem institution og hjem under den tredje institutionalisering af barndommen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 62-70.
Laere, K.V. & Vandenbroeck, M. (2017). Early learning in preschool: meaningful and inclusive for all? Exploring perspectives of migrant parents and staff. European Early Childhood Education Research Journal. https://doi.org/10.1080/1350293X.2017.1288017
Matthiesen, N.C.L., Tanggaard, L. & Cavada-Hrepich, P. (2021). Skal vi vinke?; Tillid, kommunikation og pædagogik i forældresamarbejde i dagtilbud. Akademisk Forlag.
Matthiesen, N.C.L. (2019). The becoming and changing of parenthood immigrant and refugee parents”. Narratives of learning different parenting. Psychology & Society, 11(1), 106-127.
Munck, C. & Marschall, A. (2023). De værdigt trængende: En udforskning af det vanskelige forældresamarbejde i daginstitutionen. Nordiske Udkast, 51(1), 109-131.
Morgan, D. (1996). Focus Groups. Annual Review of Sociology, 22, 129-152.
Mørck, L.L. (2006). Grænsefællesskaber – Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag.
Mørck, L.L., Schwartz, I., Christensen, T.W. & Nissen, M. (2023). Fællesskabende praksisser som rekontekstualisering af hjælp. I: L. Lerche Mørck, I. Schwartz, T. Wilchen Christensen & M. Nissen (red.), Fællesskabende praksisser. Frydenlund Academic.
Nissen, M. (2002). Det kritiske subjekt. Psyke & Logos, 23, 65-85.
Osterkamp, U. (2000). Livsførelse som subjektvidenskabelig problematik. Nordiske Udkast Journal for Critical Science, 28, 5-28.
Parekh, B. (2000). Rethinking Multiculturalism: Cultural Diversity and Political Theory. Palgrave.
Schraube, E. (2015). Why theory matters: analytical strategies of critical psychology. Estudos de Psicologia, 32(3), 533-545.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet. (2022). Fald i antal af udsatte boligområder fortsætter i 2022.
Sønsthagen, A.G. (2018). “Jeg savner barnet mitt”. Møter mellom somaliske mødre og barnehagen. Nordic Journal of Comparative and International Education, 2(1), 55-71.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
