Etniske minoritetsmødres oplevelse af fællesskab og forskellighed i samarbejdet med deres barns daginstitution
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v45i2.152011Nøgleord:
daginstitution, samarbejde, etniske minoriteter, obligatorisk læringstilbudResumé
I artiklen undersøges det, hvordan etniske minoritetsmødre oplever samarbejdet med deres barns daginstitution, og hvordan forskellige betingelser får betydning for samarbejdet og mødrenes deltagelsesmuligheder og selvforståelse. Undersøgelsen, der er forankret i et kritisk psykologisk perspektiv, er empirisk baseret på tre gruppeinterview med i alt 11 etniske minoritetsmødre. Vi finder bl.a., at etniske minoritetsmødre beskriver et frugtbart samarbejde baseret på et ligeværdigt og tillidsfuldt fællesskab. Fx fortæller to af kvinderne, hvordan de qua deres deltagelse i institutionens forældreråd har været initiativtagere til eidfester og dermed har bidraget til at bevæge institutionen i en mere multikulturalistisk retning. Kvinderne oplever dog også, at pædagogerne generelt er mindre opsøgende og imødekommende over for dem end over for majoritetsforældre, og de fleste af kvinderne kender til daginstitutionernes civiliserende funktion og oplevelsen af at blive andetgjort. Analysen viser desuden, at det obligatoriske læringstilbud og sprogtests kommer til at udgøre betingelser for samarbejdet og oplevelsen af daginstitutionen som et (ikke)inkluderende fællesskab.
Referencer
Bergsland, M.D. (2018). Barnehagens møte med minoritetsforeldre; En kritisk studie av anerkjennelsens og miskjennelsens tilblivelser og virkninger [Doktorgradsafhandling]. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunns- og utdanningsvitenskap, Institutt for lærerutdanning.
Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101.
Bregnbæk, S. (2021). Questioning care: ambiguous relational ethics between a refugee child, her parents and the danish welfare state. International journal of inclusive education, 25(2), 196-209.
Brinkmann, S. (2015). Etik i en kvalitativ verden. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog (s. 463-478). Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Interviewet; samtalen om forskningsmetoden. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog (2. udg., s. 29-53). Hans Reitzels Forlag.
Bundgaard, H. & Olwig, K.F. (2018). Producing “good families and citizens in danish child care institutions. I: T. Thelen & E. Alber (red.), Reconnecting State and Kinship (s. 200-219). University og Pennsylvania Press.
EVA (2019). Obligatorisk læringstilbud – Håndbog til daginstitutioner. Udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet.
Gitz-Johansen, T. (2009). Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge: mere end bare sprog. Sproglaereren, (2), 16-19.
Gulløv, E. & Kampmann, J. (2021). Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4.
Hachfeld, A., Anders, Y., Kuger, S. & Smidt, W. (2016). Triggering parental involvement for parents of different language backgrounds: the role of types of partnership activities and preschool characteristics. Early Child Development and Care, 186(1), 190-211.
Holzkamp, K. (1998). Daglig livsførelse som subjektvidenskabeligt grundkoncept. Nordiske udkast, 2, 89-117.
Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordisk udkast, 33(2), 5-33.
Højholt, C. & Witt, G. (1996): Skolelivets Socialpsykologi – nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger.
Jensen, N.R., Petersen, K.E. & Wind, A.K. (2015). Daginstitutioner i udsatte boligområder; Pædagogisk udvikling i arbejdet med udsatte børn og familier; Et forsknings-og udviklingsprojekt. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Johansen, M.L. (2017). Velfærdsstaten set fra udsatte flygtningeforældres perspektiv; “Tillid” som markør for social inklusion. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3, 7-16.
Khawaja, I. (2013). Fællesskab som fællesgørende bevægelse? – muslimskhed, fælleshed og belonging. Psyke & Logos, 34, 510-539.
Kousholt, B.K. (2019). Betingelses-, betydnings- og begrundelsesanalyse – elevperspektiver på test som eksempel. I: L. Bøttcher, D. Koushold & D.A. Winther-Lindqvist (red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt (s. 237-261). Samfundslitteratur.
Kousholt, D. & Juhl, P. (2023). Etiske fordringer og dilemmaer i forskning med børn og familier. Situeret etik i praksisforskning. Nordiske Udkast – Tidsskrift for kritisk samfundsforskning, 51(1).
Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv. Ph.d.-afhandling ved Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
Kousholt, D. (2007). Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv. Nordisk Udkast, 2.
Krogstad, K. (2020). Barnehagelæreres oppfatninger om muslimsk barneoppdragelse. BARN – Forskning om barn og barndom i Norden, 37(2), 9-23.
Kryger, N. (2015). Det intensiverede samarbejde mellem institution og hjem under den tredje institutionalisering af barndommen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 62-70.
Laere, K.V. & Vandenbroeck, M. (2017). Early learning in preschool: meaningful and inclusive for all? Exploring perspectives of migrant parents and staff. European Early Childhood Education Research Journal. https://doi.org/10.1080/1350293X.2017.1288017
Matthiesen, N.C.L., Tanggaard, L. & Cavada-Hrepich, P. (2021). Skal vi vinke?; Tillid, kommunikation og pædagogik i forældresamarbejde i dagtilbud. Akademisk Forlag.
Matthiesen, N.C.L. (2019). The becoming and changing of parenthood immigrant and refugee parents”. Narratives of learning different parenting. Psychology & Society, 11(1), 106-127.
Munck, C. & Marschall, A. (2023). De værdigt trængende: En udforskning af det vanskelige forældresamarbejde i daginstitutionen. Nordiske Udkast, 51(1), 109-131.
Morgan, D. (1996). Focus Groups. Annual Review of Sociology, 22, 129-152.
Mørck, L.L. (2006). Grænsefællesskaber – Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag.
Mørck, L.L., Schwartz, I., Christensen, T.W. & Nissen, M. (2023). Fællesskabende praksisser som rekontekstualisering af hjælp. I: L. Lerche Mørck, I. Schwartz, T. Wilchen Christensen & M. Nissen (red.), Fællesskabende praksisser. Frydenlund Academic.
Nissen, M. (2002). Det kritiske subjekt. Psyke & Logos, 23, 65-85.
Osterkamp, U. (2000). Livsførelse som subjektvidenskabelig problematik. Nordiske Udkast Journal for Critical Science, 28, 5-28.
Parekh, B. (2000). Rethinking Multiculturalism: Cultural Diversity and Political Theory. Palgrave.
Schraube, E. (2015). Why theory matters: analytical strategies of critical psychology. Estudos de Psicologia, 32(3), 533-545.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet. (2022). Fald i antal af udsatte boligområder fortsætter i 2022.
Sønsthagen, A.G. (2018). “Jeg savner barnet mitt”. Møter mellom somaliske mødre og barnehagen. Nordic Journal of Comparative and International Education, 2(1), 55-71.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
